Print Friendly, PDF & Email

Eiker hilser den nye kongefamilien

av Bent Ek

Begeistringen var stor over at landet hadde fått en ny kongefamilie. Fra hele landet strømmet det på med telegrammer som inneholdt hilsner og lykkeønskninger. For Haakon må de første dagene etter kongevalget ha gått med til å besvare alt sammen.
Også fra Eiker ble det sendt gratulasjoner:

Nils Johnsen og de andre lærerne på Øvre Eiker hyllet landets nye kongefamilie.

Til Norges Konge og Dronning!
Samlet til Møde, ønsker Øvre Ekers Skolestyre, Lærere, Lærerinder og Præster, vort Kongepar Guds Velsignelse og Hjertelig velkommen til Norge.

Telegrammet ble sendt onsdag 22.november, tre dager før Haakon, Maud og Olav kom til landet. Neste formiddag kom det svar med telegrafen:

Hjertelig Tak og Hilsen til Øvre Ekers Skolestyre, Lærere, Lærerinder og Præster.
Haakon

Det var imidlertid en mann i denne forsamlingen som ville sende en spesiell hilsen. Det var Nils Johnsen, lærer ved Vestfossen kretsskole – noen år seinere skulle han bli kjent som forfatter av bygdaboka “Eker”. I ungdommen var han en ivrig og temmelig radikal venstremann, blant annet var det han som holdt tale for dagen da Arbeiderforeningen lagde furore ved å heise det rene norske flagget i 1885. Nå, 20 år seinere, kunne den patriotiske og kongetro folkeskolelæreren feire landets selvstendighet med en hyldest til Norges nye monark.

Diktet ble trykket i Drammens Tidende på lille julaften:

 

 

Hilsen til Norges Kongepar paa Julekvelden:

I mindes Dagen, da I kom herop.
Mens Sneen drysser over Sjø og Strand,
bag Taager drømmer det, vort gamle Land,
sin Fremtidsdrøm med alle Flag i Top.
Og Festens Jubel fylder alle Gader,
hvor Hundretusener men Længsel venter: –
her lyser Lamperækkers Linjerader,
Guirlander, Kroner, Skjolde, Transparenter, –
og over Byen Havnens Lyskaskader – –

 Vel, under Følelsen af Sæd og Pligt
for Penge kan der skabes meget sligt;
men Pligterne kan ogsaa bli os kjære;
saa var det her, og saadan skal det være.
Og laa end Norge skoddegraat og koldt
den Dag, da I hos os Jert indtog holdt,
det vinker ogsaa mildt med Moderarme,
her er dog ogsaa Sol og Sommervarme
og fagre Udsyn mellem vildt og goldt.

Ja her var koldt, saa stundom Hjertet frøs;
der dryssed nok af Sne paa Norges Sommer.
Men se, om ei der brød en Jubel løs
ved første Melding: Norges Konge kommer!
I Jer vi hilste Folkets nye Dag
ved Klokkeklangen og Kanonens Brag;
I Jer vi gjenreist følte fædrearven;
deraf Hurraerne fik netop Farven!
Nu Haraldsætten kroner Norges Sag.

Fra By og Grænd en Hilsen bæres frem,
et Folkeønske dybt fra Hjertegrund
til Kongehuset denne Høitidsstund:
“Velsignet Jul da, I Jert nye Hjem!”
I villig kom til Landet længst mod Nord,
og derfor skal vor Kjærlighed ei kjøles!
I valgte Hjemmet mellem Fjeld og Fjord.
Gid aldrig det som Lænke maatte føles,
det Baand, som binder Jer til Norges Jord.

Den første Jul imellem vore Fjeld
vi ved, at meget vil I sikkert savne.
Men i vor Bøn paa denne Julekveld
vi fletter Haakons, Mauds og Olavs Navne.
Naar Julegranernes mange Lys de brænder
og straaler klart og festlig gjennem Salen,
tænk da: hvert Blink er Hilsener, man sender
fra alle Hjem langs Kysten og i Dalen, –
er Barnesmil og Klap af Barnehænder!

Nils Johnsen