Stemningsrapporter fra folkeavstemningene

av Bent Ek

Innledning

Det var stor interesse foran folkeavstemningen 13.august, der folket skulle svare «Ja» eller «Nei» på spørsmålet om de støttet det vedtaket som stortinget hadde gjort 7.juni – vedtaket om å avsette kongen og oppløse unionen. Ingen var i tvil om at det ville bli et ja-flertall, men det var viktig at dette flertallet ble så stort som – og at frammøteprosenten ble høy. Ved det forrige stortingsvalget, i 1903, hadde valgdeltakelsen i Buskerud vært under 60%, ja helt nede 28% i enkelte av Hallingdalsbygdene. En så liten oppslutning om folkeavstemningen ville Sverige kunne tolke som likegyldighet eller tvil til unionssaken. Derfor var det viktig å mobilisere velgerne.

En festdag i Skotselva

Av Bent Ek

Så går vi over til skildringer av selve avstemningsdagen. Fra Skotselv har vi en kort beretning som ble trykt i Fremtiden, ført i pennen av Gustav Jørgen Iversen, som var reparatør ved cellulosefabrikken og aktiv i Bakke Arbeidersamfund. Han hadde forresten en svensk hustru, Sofie, så det var kanskje ekstra viktig for ham å understrek at han var unionsmotstander.

«Folkeafstemningsdagen oprandt i straalende Solskin. Alle Flag i Top. Afsted til Kirken, hvor Skotselvens Musikforening spilte Nationalmelodier fra Kirketaarnet. saa begyndte Gudstjenesten. Sogneprest Bull talte. Arbeiderforeningens Fane, der bærer til motto «Frem mod maalet», var anbragt ved Prekestolen, og mod denne Afholdsungdomsforeningens fane. Præsten minnet om dagens Betydning og manet til et enstemmig Ja. Organisten, frk. J.Knudsen, spilte udmerket.
Fra kirken til Valglokalet, Meierisalen, med Valgstyret og Musikken i Spidsen, hvor 5-600 var med i toget. Kirkesanger Knudsen opleste dikt, og saa begyndte Afstemningen. Lokalet var vakket pyntet. Saa talte vi Ja i Skotselven, enstemmig, saa vi tror at svenskene har faat svar paa Fraagan.»

Dessverre har vi ikke greid å finne tilsvarende «rapporter» fra de andre tettstedene på Øvre Eiker, men antagelig forløp dagen på omtrent samme måte der. Fra Hokksund finnes det et postkort fra folkeavstemningsdagen, der vi ser et tog med musikkorps i spissen på vei ned bakken fra Haug kirke i retning stasjonen. Her har det vel også vært Gudstjeneste i kirken først, og så er folk på vei til stemmelokalet, som var Tingstua i Gamle-Hokksund. Også i Vestfossen er det vel sannsynlig at en samlet seg til gudstjeneste i Kapellet, som var blitt inviet tre år tidligere. Derfra var det ikke langt til valglokalet, om ironisk nok var unionsmotstandernes gamle møtested, «Vidar». At folk på Fiskum startet dagen med samling i kirken, framgår vel av den lille artikkelen som ble gjengitt ovenfor. Derimot vet vi ikke hva som ble brukt som avstemningslokale på Fiskum.

Folkeavstemningen i november
– republikk eller kongedømme?

Av Bent EK

Den andre folkeavstemningen i 1905 ble avholdt 12-13.november og dreide seg om styringsformen – skulle det nye Norge bli republikk eller kongedømme. Her var nok uenigheten i utgangspunktet adskillig større. Det var republikanerne som hadde ført an i kampen mot unionen – på 1880-og 90-tallet var det å være unionsmotstander og radikal venstremann nesten ensbetydende med å være republikaner – i hvert fall i unionstilhengernes øyne. Men ting endret seg fram mot 1905. Også de moderate og de konservative var blitt motstandere av unionen, men de ønsket ikke å erstattet kongen med en folkevalgt president. De ville ha en ny konge – det var regjeringens og statsminister Michelsens linje. Først ble den norske tronen tilbudt «en yngre prins» av det svenske kongehuset, men kong Oscar avslo på vegne av sønnene. Derimot fant regjeringen det kongsemnet de ønsket i den danske prins Carl.
Dermed kom republikanerne på defensiven – på grunn av 7.juni-regjeringens popularitet, mange rosende ord i pressen om prins Carl, og ikke minst fordi folk flest hadde et sterkt ønske om å komme tilbake til hverdagen og legge den politiske striden bak seg. Da var det tryggere å velge fortsatt kongedømme – for det var liten tvil om at et flertall i befolkningen ønsket fortsatt monarki. Et ja til prins Carl ville derfor styrke det bildet av en samlet nasjon som var skapt i løpet av året. Etter hvert som den nye folkeavstemningsdagen nærmet seg, ble det derfor mer og mer klart at heller ikke dette ville bli noen spennende avstemning, men en ny nasjonal festdag.
Fra Nedre Eiker har vi følgende referat fra dagen:

«Saa er Spændingens Dage over ogsaa dennegang. Afstemningsresultatet foreligger. Her paa Nedre Eker gik det bedre, end man havde vovet at haabe. Buskerud idethele klarede sig gidt ud af Kampen.
Som det af Udfaldet vil sees, har en stor Del af Socialisterne ogsaa ved sit Ja vist, at naar det gjælder Fædrelandet, appellerer de til sin sunde Fornuft uden at lyde sine Lederes strenge Kommandoraab. Dette er Ret; thi hvorfor skal man have andre til at tænke og fortsaa for sig, naar man greier den Ting selv.
Paa Afstemningsdagene, særlig Søndag, vaiede Flaggene udover vor Bygd og forkyndte, at idag reiser Norges urgamle Kongestol sig paa bred og sikker Grund, idag besegles Freden og Friheden med Folkeviljens sterke Baand i det gjenfødte gamle Norge.
Fremmødet var upaaklageligt.
Med stor Spænding imødesaa man Mandag og Tirsdag Udfaldet fra de forskjellige Steder.
Da Aviserne Tirsdag bragte Resultatet fra Kristiania, udbrød en Ekværing: «Der brast Norge af din Haand, Konow»! og Manden havde ganske vist Ret. Tirsdag var adskillige Flag oppe over Mjøndalen og Nedre Eker idetheletaget.
Her hersker stor Tilfredshed med de sidste Dages Begivenheder, og det tør forudsættes, at de, der havde ønsket Republik, ogsaa loyalt bøier sig for Folkemeningen og hilser den nye Arbeidsdag og det nye Kongepar velkommen.»

Flere stemningsbilder fra avstemningen i november har vi ikke greid å finne fra Eiker. En artikkel fra Vestfossen få dager før folkeavstemningen er mest opptatt av industrien – utvidelsene ved Vestfos Cellulose og Fredfoss Uldvarefabrik, samt behovet for en ny og mer moderne jernbanestasjon. Bare helt avslutningsvis kommer innsenderen inn på det politiske: «Hvad Afstemningen angaar, vil denne nok vise et godt Resultat; thi Arbeiderne her er gjennemgaaende oplyste Folk.»
Å være «opplyst» i denne sammenheng betydde utvilsomt at en stemte for kongedømme. Og det gjorde eikværingene, ikke i like stor grad som folk i resten av Buskerud men i større grad enn resten av landet. Til gjengjeld var valgdeltakelsen på Eiker svært høy. I Buskerud amt var den igjen kommet under 60%.

Folkeavstemningsdagen på Nedre Eiker

Av Bent Ek

Mens det er sparsomt med stemningsrapporter fra Øvre Eiker den 13.august, så er dagen på Nedre Eiker skildret i et fyldig referat, ikke minst av sogneprest Sønderaals alvorlig formaning til velgerne. Det sto på trykk i Drammens Tidende et par dager etter:

Med Solglans oprandt Dagen over Ekerdalen. Flaggene kom tiltops, og alt var rede til den store Høitidsfest. Med Hornmusikk i Spidsen togede Folk til Kiken, der fyldtes til Trængsel.
Provst Sønderaall dvælede særlig i sin Prædiken ved Fædrelandet og den forestaaende betydningsfulde Stemmegivning. Hans gribende, begeistringsfulde Prædiken gjorde en mægtig Virkning. Tilslut opfordrede han fra Kordøren Menigheden til at synge Fædrelandssangen, hvilket man staaende efterkom under Ledelse af Hornmusikken.
Derpaa begav man sig til Valglokalet paa Stenseth. Dette var dekoreret med Flag, Faner og Skjold. Før Afstemningen begyndte, afsang man 1ste Vers af «Ja, vi elsker» osv., hvorefter Nedre Ekers Ordfører, Hr. M.O.Rygh, erindrede Dagen og Handlingen med følgende Ord:
«Norske Vælgere!
Som det er Eder alle bekjendt, er vi idag blevne sammenkaldte til Afstemning over det af Statsmyndighederne forlangte Spørgsmaal, om vi er enige i den stedfundne Unionsopløsning. Denne Opløsning ved vi blev en Nødvendighed, idet Norge blev stillet Valget mellem enten at regjeres fra Sverige eller gaa ud af Unionen. Da Regjering og Storthing stod ligeoverfor Valget: Svenskestyre eller Selvstyre, handlede de, som det sig pligter norske Statsmyndigheder, de valgte Unionsopløsningen.

At opgive Norge som suveræn Stat kunde selvfølgelig ingen norsk Regjering gaa med paa. Nu er det dette Spøgsmaal, som foreligger for Norges Stemmeberettigede idg: Har Statsmyndighederne handlet ret og i Overensstemmelse med det norske Folks Ønske og Vilje ved denne sin Handling? Herpaa er det, man paa Nedre Eker og over det ganske Land idag skal svare enten Ja eller Nei.
At nogen Nordmand kan svare Nei herpaa synes en Umulighed. Det vilde være Landsforræderi.
Vi Nordmend har jo altid lært at Norge er et frit og selvstendigt Rige. Der har aldrig været noget Lydrige af Sverige og skal heller aldrig blive det. Derfor væ den som nu maatte svige! Han kan fra idag af betragtes som værende uden noget Fædreland.
Og saa en anden Side af Sagen, som jeg ogsaa ganske kort maa faa Lov at fremholde; det er, at alle, som idag lægger sit Ja i Valgurnen, stemmer for Fred i Landet. Skulde der komme nogen Nei-Sedler som svar paa Spørgsmaalet, da vilde Sverige kunne faa Grund til at sige: I er jo ikke enige i den foretagne Unionsopløsning, og derfor respekterer vi ikke Beslutningen af 7de Juni. Ogsaa Udlandet vil da kunne komme til at staa tvilende overfor os i vor Sælvstendighedskamp. Enhver vil indse, hvilke skjæbnesvangre Følger det vil have for os. Kommer der et enstemmigt Ja, vil Magterne anerkjende os og Sverige derved blive nødt til at gjøre det samme. De krigslystne Svensker vil da vogte sig for at overfalde en fredelig Nation. Og et enigt, roligt Folk vil man ikke kunde negte jevnbyrdig Plads i de selvstændige Staters Række. Enighed har været vort Styrkebælt hidtil i denne Sag, og lad det blive det ogsaa herefter. Et enstemmigt Ja vil værne Freden i vort Land sterkere end noget andet og bidrage til en snarlig Gjenoprettelse af et godt Forhold med Sverige. Ja denne Stemmegivning betyder intet mindre end Fredens Bevarelse og Norges Gjenreisning som suveræn Stat. Derfor er det, at enhver bør være sig klart bevidst, hvad det her gjælder. Aldrig har norske Vælgere været kaldet til Urnerne i en for Fædrelandet mere betydningsfuld Tid, og aldrig er deres Medvirken krævet i en større Sag.
Vi skal denne Gang faa medvirke til at faa fuldført det paa Eidsvold i 1814 paabegyndte Gjenreisningsverk.
At der skulde findes nogen paa Nedre Eker, som vil svige sit Land, tror jeg ikke. Jeg tror, at alle vil, at vi skal have Ret til at styre os selv. Det er vist ingen af Eder, som ønsker Svenskestyre her i Landet; derfor synes jeg at være vis paa, at alle her idag vil af Hjertet give sin Tilslutning til 7de Junibeslutningen og svare sit Ja med Glæde til det forelagte Spørsmaal. Og gjøres det overalt i Landet, da kan vi være trygge for Fremtiden, og da kan vi fortrøstningsfuldt synge «Norge, Norge, du er vort, du er Fremtidens Land».
Regjering og Storthing fortjener enhver Nordmands varmeste og hjerteligste Tak for sin raske Handling 7de Juni. Nationens Tillidsmænd har ved denne Handling vist sig at være i Besiddelse af sand, oprigtig Fædrelandskjærlighed og ægte Frisind, ja, vist sig som ægte norske Mænd, der ikke har været bange for at slaa et Seiersslag for vort dyrebare Fædreland, for det selvstændigt Norge. Og nu bør Folket, det norske Folk, vise, at det staar bag dem i sluttet Trop, vise dem, at de eier Folkets fulde Tillid, saa de kan erholde Lyst og Kraft til at arbeide videre frem og holde ud, indtil Gjenreisningsarbeidet er helt gjennemført. […] Kan hende, at der ogsaa af os kan komme til at kræves Ofre; da maa vi ikke trække os tilbage, men enhver med Billighed yde, hvad en evner og formaar. Fædrelandskjærligheden, Kjærligheden til Norge, dette skjønne Land, som af alle lovprises og beundres som et af de deiligste Lande i Verden, maa være saa stor hos os, at vi endog med Billighed og Glæde maa yde de Ofre som maatte blive krævet. Gud bevare vort kjære, vakre Norge! Gid velsigne det med Sol og Regn, med Fred og Lykke, med dygtige Borgere, med Offervillighed og Kjærlighed. Og Gud styrke, velsigne og bevare Landets Kaarne. Maatte der forundes vore dygtige Mænd i Storthing som i Regjering fortsat Visdom og Kraft i sit ansvarsfulde Vagtholdarbeide for vor Frihed og Selvstændighed og Guds Velsignelse og Bistand forøvrigt i alt sit Arbeide til Fædrelandets Trivsel og Fremgang. Da vil Fremtiden faa s Norge ogsaa over disse Mænds Grave blomstre som en Herrens Have. En af Regjeringens Medlemmer, Kirkestatsraaden Christoffer Knudsen, maa jeg faa Lov til særlig at nævne, da han i en ganske særegen Grad er knyttet til N.Eker og det med Baand saa sterke, at de vel neppe noensinde afslides.
Han var Nedre Ekers første Sogneprest, ligesom han har den væsentlige Andel i, at Nedre Eker blev eget Herred, fik sit eget kommunale Styre, hvilket har vist sig at være af saa overordentlig stor Betydningfor os i saa mange Retninger. Med den største Tilfredsstillelse og Glæde og med Tak til Forsynet saa vi ham endelig kaldet til Kongens Raadsbord, en Stilling, han forlængst burde have indtaget; men han kom i rette Tid. At dvæle ved hans Skikkethed som Statsraad eller ved hans mange fortræffelige Egenskaber er her ikke Tid til, uagtet Fristelsen hertil kunde være stor for os, som havde ham til Sjælesørger og kommunal Styremand i flere Aar, og som derfor kjender ham saa inderlig vel og ved, hvilken hjertegod og dygtig Mand han er. Maatte Gud forunde ham Kraft og Styrke til langt Virke i sin Stilling som Kirkeminister. Vi sender ham idag fra Nedre Eker en særskilt Hilsen, idet vi har fremlagt en Adresse til ham, som det var ønskelig om flest mulig vilde undertegne. Jeg tror, det vilde glæde ham at se sig erindret fra sin gamle Menighed, hvor han altid vil mindes med Taknemmelighed og Kjærlighed. Saa vil jeg opfordre Eder tilslut til at raabe 3 Gange 3 Hurra for Fædrelandet og for vore Statsmyndigheder, Storthing og Regjering».
Efter Talen foregik Stemmeafgivningen under Hornmusikkens Toner. Hele Nedre Eker var i Festskrud, og Resultatet blev udmærket.

Ja, resultat den 13.august ble utmerket – både på Øvre og Nedre Eiker. Etter at bygdas prester hadde stemplet alle Nei-velgere som landsforrædere, er det kanskje ikke så rart at resultatet ble et enstemmig Ja over hele bygda. De som var skeptiske til unionsoppløsningen, viste det ved å sitte hjemme. Men dem var det heller ikke særlig mange av. Valgdeltakelsen i Eikerbygdene lå på 94,3%, godt over gjennomsnittet både på landsbasis og i Buskerud, der deltakelsen lå på 85%.
Fordelt på de tre valgsognene Fiskum, Øvre Eker og Nedre Eker, ble valgresultatet slik:

Stem ja den 13de August!

Av Bent Ek

På Eiker ble det gjort mye for at dagen skulle bli en festdag. Fra Nedre Eiker kom denne oppfordringen, som sto på trykk 9.august, fire dager før avstemningen:

Kraftig og manende har Opraabet lydt til os om at møde mandjevnt frem ved Valgurnen Søndag.
Opraabet skal ikke lyde forgjæves.
I Flok og Følge maa hver eneste stemmeberettiget Mand fra Stenberglandet og Krogstadelven drage til Stenseth med Stenberglandets Musikkorps i Spidsen.
Tager alle Stenberginger over til Krogstadelven! Klokken 12 er man ved «Gatetraakken», og der slutter alle Krogstadelvinger sig til Toget, og under Musik og vajende Flag gaar det saa udover til Stenseth, hvor vi Klokken 1 møder de tætte Fylkinger fra Solbergelven og Mjøndalen samt fra Bygden forøvrigt.
Og ligesaa sikkert som «Ja, vi elsker dette Landet» vil lyde kraftigt og fuldtonende den Dag, ligesaa sikkert kan Ja-Sedlerne fylde Urnerne til kraftigt Udttryk for, at vi vil os et Land, som er vort eget frie, selvstændige Norge.»

Oppropet var undertegnet av en «Stenberglanding» og en «Krokstadelving».

Dagen etter kunne følgende leses fra Fiskum:

«Hvor saa du en Bygd mere vakker,
end Fiskumvandets Bred,
hvor Agre og skogklædte Bakker
sig speiler i Sjøen ned.»

Slig synes der saa sandt om vort kjære Fiskum. Skulde da ikke vi Fiskum Folk gjøre vort til, at denne vor vakre Bygd ikke blir staaende med Skam over sig paa Fædrelandets store Dag? Her er igrunden gjort saa lidet til forestaaende 13de August. Men skulde ikke nu hver eneste En af os, som elsker vort Hjem, vor Bygd og vort Land, tage for Alvor fat og alt muligt for, at alle i Fiskum lægger sit Ja i Urnen paa Søndag.
Der er gjennem Aviserne talt saa mange indtrængende Ord til os om Betydningen af den store Dag, at jeg bare beder enhver tænke over det i sit stille Sind. Den, som gjør det, vil hverken undlade at stemme eller stemme Nei.

Dampskibet paa Ekern, «Stadshauptmand Schwartz», burde – i Lighed med, hvad der gjøres mange andre Steder – gratis føre Folk frem til Kirken den Dag. Men kan ikke dette ske, saa findes der nok saapas Kjernekarer derude, at Baadene kommer paa Vandet, fyldte af Nordmænd, som vil gjøre sit for gamle Norge.

Innsenderen hadde nok ingen grunn til å bekymre seg for at folk på Fiskum ikke fant vei til stemmelokalet, for Fiskum ble faktisk det valgsognet i Buskerud som hadde størst valgdeltakelse og dermed også høyest ja-prosent. Bare ni av de stemmeberettigede i bygda unnlot å møte fram den 13.august.