Print Friendly, PDF & Email

dynamic_blue_leftTilbake til hovedsiden

(Referat fra møte i Herredsstyret 15. november 1909)

Det nedre Brosted endelig valgt.

I Nedre Ekers Herredsstyre igaar forelaa Brosagen til fornyet Behandling efterat være forelagt Jernbanens vedkommende til Udtalelse. Styrelsen anbefaler, at man af Randsfjordbanens Reservefond yder et Bidrag paa 1000 Kroner samt at Jernbanen stiller til Veivæsenets Disposition det gamle 100 Fods Spænd fra Døvikfosbroen paa Modum, alt paa Betingelse af, at Planovergangen ved Mjøndalen Station sløifes ihvertfald for kjørende Trafikk og at mulige Udgifter til Ærstatninger m.v. i Anledning af Sløifningen blir Jernbanen uvedkommende.
Amtsingeniør Bugge, der tilligemed sin Assistent Ingeniør Særen var tilstede, anbefalte øvre Brosted, der vilde bli ca. 50000 Kroner billigere end det nedre Alternativ og allikevel ikke byde de Fordele som det øvre. Fastholdes det nedre Alternativ, som vedtoges ved forrige Behandling, vil Sagen bli forhalet, og Tal. maatte udtale, at ønsket man Broen bygget i en nær Fremtid, var der intet andet at gjøre end vælge det øvre. Fremtiden vil visselig ogsaa komme til at vise, at det Valg i saa Fald var det rette.
Engen, som ikke havde været tilstede ved Sagens Behandling forrige Gang, fandt det vanskelig for Lægfolk at udtale sig mod Autoriteterne, men Repræsanterne havde at ivareta Bygdens Tarv, og med disse stemte det at fastholde Valget af det nedre Alternativ. Det vilde nok vise sig, at det heller ikke blev saa billig det øvre heller, naar der skulde exproprieres til Vei; man havde Exempler fra Expropriationerne af Stationtomterne paa, at den Fremgangsmaade blev dyr. Jernbanens Gave paa 10,000 vil koste kanske 20,000, om vi modtar den paa de stillede Betingelser. Tal. troet med Amtsingeniøren, at man burde se fremover og netop derfor vælge det nedre Brosted som det for Bygdens Befolkning i enhver Henseende fordelagtigste.
Skarsten var enig med Engen. Jernbanens Standpunkt var ene dikteret af Hensynet til at faa væk Planovergangen, men for Herredsstyret er det større Interesser, som maa være afgjørende. Der er i Overslaget for det øvre intet nævnt om, hva det vil koste at oparbeide Adkomstveie, spesielt paa Nordsiden. Vi kan ikke splere vort eneste naturlige Brosted for Jernbanens Skyld. Planovergangen vil det under enhver Omstændighed ikke gaa at stænge, da dertil udkræves Expropriationer, som koster uhyre Summer.
Ordføreren takket Autoriteterne for det Arbeide, de havde nedlagt for Brosagen. Taleren havde regnet du, at Udgifterne ved Expropriation af Veigrund til øvre Brosted vilde beløbe sig til ca. 5000 Kroner paa Sydsiden. Paa Nordsiden besaar den Grund, der her gjælder, af den daarligst, som findes i Norges Land, Sand, som 500 Kroner Maalet er svær Pris for; der behøves 4 Maal, saa de samlede Udgifter for begge Sider blir omkring 7000 Kroner. Alle tænkende Mennesker med end saa lidet Omløb i sin Hjerne maa forstaa, at Trafiken vil øge, naar Broen er færdig, og hvor uhensigtsmæssigt vil det ikke da bli at skulle være afhengig af Jerbanen med Hensyn til, naar man kan komme over?
Rud vilde ha stemt for det øvre Alternativ, selv om det havde været det dyreste; man bygger nemlig en Bro ikke bare for den nulevende Slegt, men for Led efter Led nedigjennem tiden. Tal. var ikke i Tvil om, at det var overordentlig lidet fremsynt at vælge det nedre Brosted, særlig af Hensyn til den Gene man fik af Jernbaneovergangen.
Frise: At modta 10,000 Kroner af Jernbanen tror jeg vil bringe samme Velsignelse som de 30 Sølvpenge, der omtales i Bibelen. Jeg foreslaar, at vi gjentar Beslutningen om at vælge det nedre Alternativ.
Orning var blit bestyrket i den Opfatning, at hans Udsættelsesforslag sidst burde være vedtat. Det viser sig, at alt endnu er i det blaa. Han havde vanskelig for efter det endnu foreliggende Materiell at ta endelig Standpunkt, men fant dog at burde stemme for det øvre Brosted.
Skarsten imødegik en Udtalelse av Ordf. om, at ved det nedre Brosted maatte man expropriere kostbare Haver for at skaffe Udkomstveie. Grundafstaaelserne paa Nordsiden var i det hele blit meget billige.
Borgersen fandt, at Ordførerens Kalkulationer var lidet at holde sig til, saa Horgens Udtalelse om dem, der hadde lidet Omløb i Hjernen, forekom. Tal. noget malplaceret. Havde det været en anden, som havde kommet med en slig Bemerkning, vilde han ha henstillet til Ordf. ar irettesætte Vedkommende. Tal. var sikker paa, at tre Fjerdedele af Bygdens Befolkning holdt paa nedre Alternativ.
Engen troet, at Ordf. vilde betakke sig for at bære de Udgifter til Expropriationer ved Øvre Brosted, som overtsteg 7000 Kr.
Ordf. bemerket til Borgersen at denne ikke kunde ha fulgt godt med, da hans Paatale af Ordførerens Bemerkning beroet paa en Misforsaaelse. Der tale saa ofte om budgetmæssige Hensyn, selv om det gjæler Smaabeløp i Forhold til det, som det her angaar; nu derimod er det det samme, hva det koster, bare det gavner dem selv.
Frise: Hvis Ordføreren vil være en Smule ærlig her maa han indrømme, at Gjennomgangstrafiken vil øge, naar Broen er bygget. Øvre Ekværingene vil imidlertid benytte Losmoveien og kommer ikke da til at passere Jernbanelinjen hernede.
Ordføreren: Jeg har ikke snakket om Jernbanen i den Forbindelse.
Frise, Engen og Skarsten bevidnet, at Ordføreren netop havde talt om Jernbanen.
Amtsingeniøren paapegte, at det naturligste Brosted var det øvre, hvor Elven smalner og Afstanden mellen denne og Veiene er mindst. Det er ikke sikkert, at Stat og Amt vil være med paa at bidra til Merudgiften til det nedre, og Kommunen maa, om det vælges, være forberedt paa selv at bære de økede Omkostninger. Tal. fraraadet Udsættelse; det vilde være heldig at kunne paabegynde Arbeidet snarest, bl.a. af Hensyn til de nuværende lave Jernpriser, som spiller en større Rolle.
Mod 5 Stemmer forkastedes er fremsat Udsættelsesforslag.
Ved Voteringen, som foregikk ved Navneopraab, om øvre eller nedre Brosted, valgtes det sidstnævnte mod 4 Stemmer (Orning, Horgen, Martinius Andersen, og Ruud.)
Skarsten foretog en længere motiveret Udtalelse i Tilslutning til det vedtagne. Udtalelsen bifaldtes.
Der opstod nogen, til dels skarp Debat om, hvem der skulde indføre Udtalelsen i Protokollen. Ordføreren med Tilslutning af Orning og Rud paastod, at det fik bli Skarstens egen Sag, mens Skarsten hævdet, at det selvfølgelig paalaa Ordføreren at indføre, hva der var vedtat. Da Ordføreren imidlertid negtet dette, maatte Skarsten selv skrive Udtalelsen ind i Protokollen.