Saa fore wi fra Bragenes (som ligger 1 fiering fra Froner prestegaard) langs vd met Egerelffuen som wi haffde paa den venstre haand til Løffuegaard i vester, igiennom gaarden, dog vaar det icke almanne veyen. Men den ligger strax offuen for gaar­den i nordost paa denne gaard boer en heder Niels badschier. 

Dereffter fore wi derfra i vester 3, pilskud til Strøm, en gaard saa kaldet, paa den venstre haand strax hoss veyen. 1)

Saa derfra i vester 1/2 fiering til en gaard heder Landfald ligger paa den høyre haand, oc elffuen paa den venstre ret hoss. Saa derfra i vester 1/2 parten aff 1/2 fiering til en gaard heder Vienes liggendis paa den høyre haand och er den første gaard paa Eger. 2)

Saa derfra i vester 1 fiering til en aa heder Solberg aa. der fore wi offuer en bro heder Solberg bro i vester. Denne aa kommer norden aff marcken aff den skoug som ligger imellum Eger och Lier, och staar der 7 sauger paa den nordre siden i rad strax hoss huerandre. Och løber forene Solberg aa vd i Eger [elffuen] som wi haffde paa den venstre haand strax hoss oss. 3)

Saa fore wi fra Solberg aa i norduest 1/2 mijll til en anden elff heder Krogestadelffuen. Der staar 8 sauger oc droge wi om 2 sauger staaendis paa den nordre side dem haffde wi paa den høyre haand, 3 pilskud imellum huer, och 6 paa den venstre haand noget langt fra oss, ret hoss huer andre.

Denne elff kommer norden fra aff forne skoug imellum Lider och Eger, oc løber vd i Eger elffuen hen ved 2 eller 3 pilskud derfra som wi fore offuer forne Krogstad aa.
Siden fra Krogstad aa droge wi i norduest 1 pilskud om en gaard heder Krogstadt liggendis ret hoss veyen paa den venstre haand.

Saa fore wi derfra i norduest 1 1/2 fiering igiennom nogen smaa skoug til en gaard heder Sande och haffde Egerelffuen paa den venstre haand 3 pilskud fra oss. Der wi kom til Sande møtte her Tiostell Olssøn her Lauritzis capellan paa Eger, bi­spenn och antuordet hannem her Lauritzis breff. 4) Der effter skifftet wi hester paa forne Sande.

Siden fore wi derfra i norduest 1/2 parten aff en fiering til Sundgaarden (ved Hougssundt som mand drager offuer til her Lauritzis paa Eger) och er der fra Lier och til dette sund 2 mijll.

Saa fore wi fra Hougssund i nordnorduest 1/2 fiering igienuom en skouff til Vldrene elffuen, der fore wi offuer it vad i nord-­uest. Och kommer denne aa aff nogle smaa vand liggendis øster i marcken. 5)

Saa fore wi fra Vldrene elffuen i nordnorduest 3 fieringer til en gaard heder Drammedall, 6) der skifftet wi hester, och boer der en heder Anders och hans quinde, Aase, hun haffuer verit gift tilforn och haffde en hed Christoffer, er smucke effnige folck, der vaar bispen op i stuen oc drack engang imeden de skifftet hester.
Der effter fore wi derfra i nord 2 pilskud til en bro heder Kniffuebro 7) liggendis 1 mijll fra Hougsund. Der vnder rinder en beck kommer østen aff marcken i mijll aff myrer oc løber vester vdj Egerelffuen.

Saa derfra i nord 1 fiering til en gaard heder Varp liggen­dis paa den venstre haand, iche langt fra veyen. Der ende ve­ster i fra 1/2 fiering ligger Buskerud, der fogeden Peder Christiernssen her Laues suoger boer. 8)

Siden droge wi fra Varp i nord 3 fieringer offuer en skoug kallis Mælimskoug 9) til it vand heder Bærsiø, 10) som kommer nor­den fra it vand heder Tyrj 1/2 fiering. (Och haffuer sit vdlaab aff Vallers, och rinder thette samme vand vdj Egerelffuen ved Buskerudt norden for 1/2 fiering. Der staar kongens sauger 11) som ere 3, de 2 paa det østre och den ene paa det vestre land. Der kommer och 2 andre elffuer tilsammen och møder der, den ene kommer aff Hallingdall 12) aff norduest och den anden aff Sigdall 13) aff vester och der samles de ved Buskerød. (Her om findis ydermere her effter i bogen imellum Sigdall och Modem. 14) Siden løber de i synder och i sudost vdj Drammen och kallis siden fra Buskerød Egerelffuen.

1. De her nævnte gaarde have ligget i den vestlige del af Bragernæs. Strøm er en anden gaard end det Strøm, som ligger paa elvens sydside.
2. Ekers grænse gaar fremdeles paa samme sted.
3. Solbergelven kommer fra nogle smaavande i den sydligste del af den store skovstrækning mellem Lier, Eker og Modum, som nu bærer navnet Finmarken. Det samme er ogsaa tilfældet med den næste elv, som biskopen passerede.
4. Hr. Laurits Kristoferssøn var allerede prest paa Eker i 1576.
5. Biskopen satte ikke over Dramselven, men beholdt den fremdeles tilvenstre og kom saaledes til Ullernelven, der falder ud i denne større elv noget nor­denfor Hougsund.
6. Smlgn. om Dramselvens navn ovenfor, s. 83. Gaarden Dramdal omtale@ nedenfor s. 348. Den ligger noget i nord for Kværk.
7. Ved gaarden Knive.
8. Gaardene Verp og Buskerud ligge paa hver sin side af Dramselven.
9. Efter gaarden Meleim.
10. Dramselvens indsølignende udvidelse nedenfor Vikersund indtil Gjethus.
11. Ved Aamot jernbanestation.
12. Snarumselven.
13. Simoa.
14. S. 351 fig.

se også Biskop Jens Nilssøns reiseopptegnelser fra Eiker, s.413-420

En fullstendig utgave av «Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger og reiseoptegnelser 1574-1597» finnes på xxxxxx