Print Friendly, PDF & Email

 

Samleren 1790,
side 341-352

 

Side 341

Anmærkninger paa en Reise 1788 fra Eger til Blaafarveværket paa Modum, tilligemed en kort Beskrivelse over samme Bergverk.

Beskrivelse over en Reise paa halvanden Mil
igiennem landlige Egne i Norge, hvor ingen
Byer, ikke heller nogen synderlig Merkværdig-
hed af Kunsten eller Naturen forekomme, maatte
uden Tvivl falde hen i det latterlige, som den
bekjendte Rejse fra Kallundborg til Aars, ellerTil toppen av siden

 

 

Side 342
fra Haderslev til Kiel, hvis man ikke tog sig
Frihed at gjøre en og anden Digression til Si-
derne, saavidt en Beobagter af de Steder, han
rejser forbi, kan foranlediges og vejledes dertil.
Dette er just Tilfældet i nerværende Rejsebe-
skrivelse, som derfor skal begynde med den An-
merkning, man kan gjøre sig ved at passere over
den igjennem Eger-Præstegaards Grund løbende
Elv, som falder ud ved Gaarden Hoon, og
giver Anledning til adskillige Møllebruge og
Savverker. Man skal vel neppe finde noget
Sted i Norge, hvor Sumpevande, Elve- og
Vandfald bedre ere benyttede til Saugbrug og
andre Verker, end paa Eger og Egnen derom-
kring, som sees af de mange Dæmninger og
Vandledninger, man for disse Verkers Skyld
har gjort. Det samme sees og her Bevis paa
af den Kirent (Kihe-Rod) der er indrettet, og
hvorved Savtømmeret trekkes ved hjelp af
trinde omløbende Valtser op ad en stejl Bakke
til Savverkerne, til langt større Beqvemlighed
end tilforn, da det maatte skee med Heste, og
hvorom Herr Professor Fabricius giver udførlig
Beretning i hans Reise igjennem Norge Side
140. Men Elven er liden, og kan med de
hidindtil anlagte Dæmninger ikke være tilstrek-
kelig, at drive Savverkerne uden i Flom- og Til toppen av siden

 

 

Side 343
Regntiden. Derfor har Herr Gabriel Hof-
gaard, som nu værende Ejer af Savbruget,
gjort en ny Forbedring, ved at lede et Vand
til Hoons-Elven ved en 50 à 60 Skridt lang
Kanal, der er jevnlig 12, men sommesteds 16
til 17 Fod dyb, da den er mineret igjennem
Bjerg og Klipper, og har kostet omtrent 1400
Rigsdaler, foruden den Bekostning at erstatte
Skara Sølvgrube og Vestfossens Savverker det
Vand, han ved denne Kanal har bortledet og
skilt dem ved, som heller ikke har kunnet skee
uden Minering, saa dette hele Verk har kostet
et Par tusinde Rigsdaler. Ellers er ved Vest-
fossen selv i disse seneste Aaringer adskillige nye
Indretninger gjorte, dels ved en Kirent, som
omtrent paa samme Maade, skjønt med mindre
Besværlighed trekker Savtømmeret op til Sa-
verne, dels ved en saa kaldet Savrende, hvor
ved Tømmer og Bjelker, som før maatte kjøres
med Heste over Land, og ej kunde indlades i
Fossen uden at slaaes i Stykker, nu ved Siden
af Fossen kan drives ved Vandets Fald ned til
den store Elv, for videre derfra at udskibes til
Drammen. At slige Indretninger ere nyttige
til Arbejdets Lettelse kan ikke tviles paa, og
end nyttigere vilde de blive, om de lode sig gjøre
i det store som her i det smaa; jeg mener, omTil toppen av siden

 

 

Side 344
man her som i Sverrig og flere Steder kunde
forene visse Elve og Vande ved gravede Kanaler
med anlagte Sluser. Men jeg tviler paa, at
nogen her i Landet med Alvorlighed har tænkt
derpaa, i det mindste finder jeg intet derom
meldt eller skrevet, uden hvad Forfatteren til
den vel skrevne Pjece, Folkets Røst til Kron-
prindsen ved hans Ankomst til Norge 1788,
har derom, og som jeg her vil anføre, for desto
vissere at bevare det fra Forglemmelse: “Øn-
skelig var det, om Regjeringen vilde undersøge
Muligheden af, ved Kanalers Gravning at
aabne Kommunikation imellem visse Elve,
hvorved Tømmer og Bord, som nu føres og
slæbes med Heste, kunde flaades. En stor
og vigtig Sag er det, og Omkostningen vilde
rigelig i Tiden erstattes, med den Avgivt, Re
genten kunde paalægge, og som enhver med
Glæde vilde betale, naar denne Afgivt natur-
ligvis blev lettere end den hidindtil værende
Transportmaade; da skulde de Heste, som nu
fortære Bondens Høe, og følgelig gjøre hans
Jord mager, forvandles til Melkekøer, hans
udyrkede Mark til herlig Ager og Eng, og
den bestandig kjørende, sværmende og liderlige
Bonde, som nu fortærer i Kjøbstæderne sin
meste Fortjeneste, skulde blive en velhavendeTil toppen av siden

 

 

Side345

en god Jordbruger. At en saadan Kanal
kunde blive mulig i Aggerhus Stift, samt
hvorhen og hvorledes, derom i sin Tid mere.
Min anden Anmerkning skal angaae Jord-
rydninger, af hvilke man paa denne Vej seer
en Del ret skjønne. De to vigtigste af dem
fortjente desto højere Pris, da de begge ere ud-
førte af Bønder, af hvilke den ene har erholdt
Præmie af det kongelige danske Landhusholdnings-
selskab, og den anden nu har æsket samme.
Maaden er enten denne, at brænde Rødderne,
efterat Træerne er fældede, som dog skader
Jorden, eller at lade dem staae en halv Snes
Aar for at raadne, da de baade meddele Jordeb
en sterk Fedme og lade sig lettere oprykke: der-
efter pløjes Marken og besaaes som sædvanlig.
Paa denne sidste Maade er paa Gaarden Hoen
og underliggende Wolstad nylig gjort en stor
Rydning af 414720 Qvadratalen; og paa denne
Maade at bortrydde Skov, som enten er udue-
lig eller for overflødig, som paa denne Gaard,
kan ikke andet end være til sand Fordel. Man
saaer derved megen ny Jord, som kan føres i
Brug medens den gamle hviler, og paa saa-
danne Steder som her, hvor Jorden ved behørig
Hvile kan bære Korn og Høe uden Gjødning,
maae det være dobbelt nyttig, naar man kunTil toppen av siden

 

 

Side 346
ikke begaaer den Fejl, at bruge den forlænge til
Ager, førende den legges til Eng, da den siden
i lang Tid bær hverken Korn eller Høe, og imid-
lertid begroes med Skov og Krat igjen. Naar
jeg for Resten betragter de mange Rødninger,
som Tid efter anden foretages her i Landet, frem
for tilforn, begriber jeg slet ikke, hvad Grund
deres Mening kan have, som troe, at Landet
var bedre dyrket og beboet i gamle Dage end
det nu er. Lad dem end fremvise et og andet
tilforn beboet Sted, som nu ligger øde, er jeg
dog vist forsikret, at det ikke fortjener at sættes i
Sammenligning med det som i de senere Tider
er oprøddet; og hvad Folkemængden angaaer,
da vise jo de aarlige Fortegnelser over Fødte og
Døde, at den ikke af men tiltager kjendelig.
Det er ikke alene i Vindskibelighed med at ryd-
de og dyrke Jorden, vore Tider have Fortri-
net, men og i Maaden at dyrke og forbedre
den paa. Lad være Skovbrug, og Kjørsel
til Verkerne, endnu hindrer alt for Mange fra
at legge tilbørlig Vind paa Jordens Forbedring,
svækkes dog disse Fordomme efterhaanden ved de
gode Exempler, som stilles Almuen for Øjne af
en med bedre Forstand dreven Agerdyrkning, end
den tilforn brugelige. Og et saadant Exempel
gives paa denne Vej i Herr Kaptajn Koss, derTil toppen av siden

 

 

Side 347
med megen Indsigt, Flid og Fordel har drevet
sin Gaard Skot, og kan regnes for den beste
Landmand i den hele Egn. Havde kun hans
Formue svaret til hans Indsigt og Lyst, vilde
Virkningen deraf blevet langt større, end nu kan
ventes af en ringe Gehalt og lidet over 100
Rigsdalers Pension. Imidlertid har dog hans
Naboe ved at træde i hans Fodspor, forhvervet
sig en Formue, som overgaaer de fleste Bønders
her i Egnen, og man kan haabe, at mange,
som endnu drive alt for meget paa Kjørseler med
Agerbrugets Forsømmelse, ville derves sættes i
Drivt til at forsøge det samme. Det er dog
ikke denne nu afsjedigede Officer alene, man kan
ansprise som en god Jordmand og Agerdyrker.
Nej! de fleste af hans Ordensbrødre her i Egnen,
og jeg troer paa de fleste Steder, fortjene virke-
lig samme gode Vidnesbyrd. At de saameget
frem for mange andre bestemme sig til Jorde-
brug og Agerdyrkning, kan man ikke heller me-
get undre over, naar man veed, at en Officer har
liden Løn; hans Embede giver ham de fleste
Tider af Aaret ikke saa meget at tage vare, at
han jo har Tid dertil; og da deres Naboers
Forsømmelse ofte giver dem Lejlighed at sælge
Korn og Høe med Fordel, tjener dette dem
desto mere til Opmuntring. Man seer derforTil toppen av siden

 

 

Side 348
ofte, at Officerer paa denne og andre Maader
samle sig god Formue, naar andre Embedsmænd
mend langt større Indkomster ikkun kan ansees
for rige Staadere, der kun tage mere ind for at
give mere ud, og have tilsidst lidet eller intet
tilovers.
       I det jeg taler om Gaarden Skodt, kan
jeg ikke forbigaae at melde, at baade den og
hosliggende Gaard Ulveland have været gamle
Sædegaarde, der endnu have Tiendefrihed som
en Levning af deres forrige Privilegier. Dog
synes Skodt at have været den ælddste og for-
nemste, siden baade den hosliggende Skovstræk-
ning, kaldet Skodtsmoen, bær Navn af den,
og Saverne i Skodts-Elven, som dog ligge
Ulveland nærmere, uden Tvil fra første Tid
have hørt denne Gaard til. Dette kan sluttes
af andre her i Egnen værende gamle Sædegaar-
de, som Buskerud, Sem, Fossesholm, der alle
have havt og endnu tildels have anselige Sav-
verker. Men at Skodt, ligesom Sem har
tabt sine Saver kommer nok deraf, at deres
Beboere enten af Nød eller andre Aarsager have
solgt dem til bemidlede Folk, saasom Kjøbmænd
i Drammen, som nu ere Ejere deraf. Sav-
verkerne have altsaa fra første Tid været et
Slags Regale, der har hørt Sædegaardene ogTil toppen av siden

 

 

Side 349
ofte Kronen til, saa ofte den har været Ejer af
disse Gaarde; derover ere de blevne til et Mod-
nopolum, som just ikke er fordelagtig for Lan-
det, men lader sig nu ikke vel ophæve; ikkun
en Forandring deri var maaske mulig og tillige
at ønske, saasom i de latterlige Eder, der aarlig
aflegges til Tinge i Henseende til de fastsatte
Sav-Qvanta, og efter mine Tanker burde rent
afskaffes, da de aabenbar gjøre den hellige Re-
ligionsakt foragtelig og tillige unyttige. I det
Sted var det maaske bedre, at en Skovforster
eller Inspektør i hvert Præstegjeld, som af
Almuen burde lønnes, fastsatte, hvormegen
Hugst enhver Gaard, som har Skovm kunde taale;
mere burde da ikke saves end Skovene kunde
taale, og ved Toldboderne burde tillige den An-
stalt føjes, at Udskibningen ej blev større, end
at Trælasten beholdt en for Landet fordelagtig
Pris. Maaske det og vilde have sin Nytte,
at forbyde Bord og Planker at udflaades igjen-
nem Elvene, hvorved de udenlands tabe meget
i deres Pris, og i den Sted anordne, at de
skulde føres over Land eller nedbringes i Pram-
me.
       Paa den hele Vej er Situationen meget
smuk, dog ingensteds mere end ved Gaarden
Warlov, hvor de der gjorte anselige Jordbryd-Til toppen av siden

 

 

Side 350
ninger indhægnes af Skov, og denne igjen af
andre højere beliggende Gaarde, som sees oven
for Skoven, hvilken Afvexling, som i sig selv
er indtagende, falder her meget behagelig i Øje-
synet. Vejen er god, og for det meste istand-
sat af Herr Kaptajn Koss og Kirurgus, samt
Proprietær, Herr Fenniger, hvis Gaarde og
Ejendomme støde dertil. Saadanne Mænd
pleje gemeenlig være saa veltænkende, at de uden
Betaling paatage sig denne Umage efter Vej-
mesterens Begjering til deres eget og Publici
Beste; og dette giver mig Anledning til den
Tanke, at vore Officerer, som ere vante at
kommandere, og respekteres af Almuen, kunde
hver i sin Sirkel beskikkes til ordentlig Vejme-
stere under Amtmandens Opsigt, og dele Vej-
mesterlønnen imellem sig, I det mindste gik
det i Fredstider meget vel an, og i Ufredstider
kunde de faae andre beqvemme Mænd til Fuld-
mægtige i deres Sted, indtil de kom tilbage.
Ligeledes troer jeg det meget vel lod sig gjøre, at
en og anden Officer, som var meste beqvem der-
til, kunde i sit Distrikt beskikkes som Konduk-
tør, hvorved de baade fik mere Arbejde og mere
Løn, og med begge Dele troer jeg, de vare vel
tjente. De mathematiske Videnskaber, som
læres i den militære Skole, og nu mest glemmesTil toppen av siden

 

 

Side 351
igjen, kunde paa denne Maade best vedlige-
holdes og opmuntres, naar der var Fordel ved at
vedligeholde og formere dem, som nu fates.
Naturens Merkværdigheder paa denne
Milsvej fra Præstegaarden til Hassel Jernverk
ere kun faa. Den fornemste er Sundheds-
kilden eller det mineralske Vand paa Ylvelands-
bakken, opdahet og ført i Brug af Gaardens
Beboer Herr Fenniger, som i Kirurgie og Me-
dicin er vel erfaren. I min Beskrivelse over
Eger Præstegjeld, har jeg allerede meldt om
samme, og vil derfor alene her tillegge, at de
er et sterkt jernhaltig Surbrøndvand, men har
den Fejl som alle andre Kilder af denne Art her
paa Stedet, at de ikke opspringe nedenfra opad,
men komme rindende af Sand-eller Lerbakker,
hvorover det let kan skee, naar Bakken i Flom-
tiden styrter ud, at Vandaarerne blive borte
aller adspredes. Af denne Aarsag kan denne
Kilde vel ikke synderlig komme i Brug til nogen
Bestandighed, endskjønt den ellers ligger meget
belejlig ved den alfare Vej, og er med god Nytte
brugt af Adskillige. Stedet, hvor den udrin-
der, er og deraf merkværdigt, at det er myr-
agtigt eller sumpigt, og at samme Sump, naar
den tilfryser om Vinteren, ofte ved Vejrets
Forandring faaer en Jordbævning eller Rystelse,Til toppen av siden

 

 

Side 352
som vel ikke kan komme af anden Aarsag end de
elastiske Dampe, som Vitriolen og Svovel-
kiesen give af sig, der komme Isen til at briste
og Jorden at ryste eller bevæges. Ikke langt
derfra paa hin Side af Elven er et merkværdigt
Vandfald, kaldet Helvede, ventelig af sin Fæl-
hed. Man seer der paa den ene Side stejle
Fjeldvegge, paa den anden en udstikkende, skjønt
mere lav Bjergpynt, og imellem samme og Fjel-
det falder Vandet ned med en fæl Lyd og sterk
Force. Imidlertid staaer dog paa Bjergpyn-
ten et Qværnehus eller Mølle, der har en saa
artig Situation, at, hvis ikke Vandfaldets sterke
Lyd inkommoderede Øret, skulde et her opret-
tet Lysthus give en for Øiet ganske rar og besyn-
derlig Prospekt. De bratte Fjeldvegge fandt
jeg bevoxne med en Del rare Kryptogamister, saa-
som Hallers Bryum Alpinum Helvet. Tab.4.
fig.1, som jeg dog paa flere Steder har seet,
men anføres hverken i Flora Danica Norvegica
eller Suecica.Til toppen av siden