Skilling-Magazin 1866, side 7-8 |
Parti fra Drammens-Elven
Drammens-Elvens Bredder, især de to sidste Mil, inden den falder ud i Fjorden, hører til de rigeste og bedst befolkede i vort Land. Veldyrkede Agre strækker sig lige ned til Elvebredden, medens folkerike Fabrikbyer optager Terrænet i Bakkerne langsmed de mange Tværelve, Hovedelven optager; smukke Haver og Skovpartier omgiver de talrige velbebyggede Gaarde; flere med friske Skove kransede Øer opliver Vandets klare Spejlflade. Elven bugter sig rolig og majestætisk som en bred Sølv-aare gjennem Dalen, der paa begge Sider omgives af høje granklædte Aaser, idet den under sit Løb afspejler sine smukke Omgivelser. Bredderne er fordetmeste flade og lave, kun paa et Punkt, omtrent en Mil ovenfor Drammen, trækker Dalen sig sammen, indkniber Elven paa begge Sider og tvinger den til for en Stund at skyde raskere Fart. Lidt ovenfor ligger en vakker liden Ø, bevoxet med Granskov, der kaster en mørk Skygge over det klare, gjennemsigtige Vand. Herfra er vort Billede taget. I Bakkeskraaningen tilhøjre iler et Jernbanetog opover den nye Drammens-Randsfjordsbane, der fra Drammen til lidt ovenfor dette Punkt allerede er farbar. Bag og over den lille Ø ser man en Fjeldryg, der begrænser Ekerdalen mod Øst.