Til Efterretninq for Saug-Foqden hr. Jonas Rask optegnes herved følgende som han har at iagttage, saavidt kan erindres:

1.

Overleeveres En Beskrivelse over Bruqets Ejendomme, som i alle Deele haves tilsyn med.

2det.

Skuuren skal begvnde saasnart mulig i Vaar, som dog maa ikke skeer førend 3de Paaske Dag, da Vandet slippes fra HageKiærn, og til den Ende forud ved 2de Mænd ophugge isen omkring Tappen. Og da lugen er i Uorden, sammestæds, samt vanskelig at faa Dæmt igien. Maae Skuuren vedvare Dag og Nat bestandig uden Ophold om Søndagene, indtil lugen kan dæmmes og blive tæt. Imidlertid er man nød til at lade Vandet gaae fra Hage-Kiærn, saalænge Vandet ikke kommer fra Væstre Vasdrag, og der qaaer over Dammene, pa det at Hage-Kiærn, som er saa overordentlig fulde, kan blive noget udtømt forinden Flommen tiltager. Ellers maa bruges den største Sparsommelighed med Vandet og ikke slippe meere end et Sauq-Vand.

3de.

Skuuren foretages efter den Ordre som nærmere skal blive meddelt, og opslaaes En Placat paa hver Sauq desangaaende. Hermed maae De daglig have Opsigt og paasee samme opfyldt saa nøje Mulig. I Førstningen før De lærer at Kiende Alle Ting nøje, og giøre Dem bekiendt med Inretningerne, samt imellem reise til Westfossen og see hvorledes der skiæres, for at inhente Kundskaber, da dette Brug har dueligere Folk i almindelighed. Da jeg behøver En Deel Bord til at tække de foretagne Bvgninger med, og der falder Mange Side Bord paa Silke-Sauqen som dertil ere meget tienlige, og her i Drammen ikke ofsetlige paa denne Tiid, saa skal de sletteste Siide eller Hoen Bord udlægges paa Saugen og der stables, hvilke antegnes ved sammes afhendelse i Regnskabet, og beregnes i Skuur løn 3 s.p. tylt.

NB. ved hver Saug skal være Et lang Maal opsadt paa 10 og 12 fod efter Hollansk Maal for derefter at afhugge Tømmeret.

4de.

Naar jeg behøver Bordene udført, da skal indbereette samme hvorefter kiørerne gives Ordre at nedkiøre samme enten til Bækken, naar Elven er stoer, eller til StoerElven naar Prammene ikke kan gaae op i Bækken for at hente Bord. Bordene føres i Prammene herned og biver tælt her, hvorpaa De siiden faaer Følge-Sedlerne til Indførse1 i Regnskabet. De Bord som intages i Bækken har Kiørerne ikkun halv Betaling for.

5te.

Saugmæsterne skal hver for Sig uqentlig opgive hvad Tømmer De har skaaret, som antegnes deels til Confrontation ved Landkjørselen og naar samme er til Ende, da det som Kiørerne opkiører af Elven.
Hvad Saugtømmer som opskiøres til et og andet til Brugets Reparation antegnes til udgift, saa og hvad Tømmer, enten Vrag eller godt, forbrugts. Ligesaa hvad Tømmer som kippes fra En Saug til Anden. – for hver Saug antegnes hvad Saug- tømmer er opkjørt og hvormeget er forbrugt, ligesaa hvad Vragtømmer som bliver Kjørt til Elven og udført til Bragernes.
– ligesaa en Ballance Regning over alt Tømmeret i det heele.

6te.

Hvad arbeide som Brugsforlkene forretter uden for Skuuren antegnes ved Datum paa hver mands Conto, og tillige paategner den enhver meddelte Arbejds-Bog, hvorefter De hos mig nyder Forskud.

7de.

Saugfolkene nyder paa Skurren Forskud saaledes: Naar skuuren skal begynde, gives hver Saug en Seddel, at De nu agter at begynde Skuuren, og til den Ende at maae faae Kost, – ved En Saug kost forstaaes 3 tusinde Bord, naar samme er opskaaret, og Tømmer samt Vand haves, gives Dem atter Seddel paa 2den Kost, og saa viidere, – Og da Saugmesterne ikke er vandt til at telle Bordene ved Saugen og samme ikke opgives Dem at Saugmesterne, saa calculeres omtrent paa hver -, af De 4re øverste Sauger = 27 tylter Tømmer til 1 Tusinde Bord, beregnet til 1½ to 10 og 12 Fods – til Silken kan regnes omtrent 21 tylter pr. Et tusinde Bord.

8de.

Brugs Smeden Anders Arnesen, har stykkeviis for hvad Arbeide han forretter, som antegnes av Dem og opgives af Ham i det mindste hver Uge, der indføres i En Ham meddeelt Bog, og hver Saug for Sig – Saugblade forskaffes fra Contoiret, og derover holdes Intægt og Udgifts Regning.

9de.

Naar Spiqer behøves, da lade De hente samme hos Hr. Røer, som fører mig samme til Reigning.

lOde.

Fiiler reqvireres fra Contoiret naar behøves og leveres hver Mæster naar behøves. Naar denne er opslidt og ej meere med nytte kan bruges, skal De lade Dem foreviise den Gamle, og ej levere nogen nye, uden den forrige er opslidt, og kan de forlange de gamle tilbaqe indtil viidere. – Herover holdes Indtæqt og Udqifts Reqninq.

llte.

De maa ikke tillade noqen Bonde, eller hvem det er at skiære paa Saugerne uden at De kan foreviise Dem min Seddel, hvorefterefter De Modtager den bestemte Sauqlønn som førres til Indtægt i Deres Regnskab.

l2te.

Naar Tømmerdragerne udkommer til Ryg-landet med Tømmer, forvares samme enten i Hængslet som dertil indrettet, eller op i Bakken oq aftælles av Dem Self. Bordførerne som opdrager Tømmeret igiennem Bakken til Kjøre-Støen, tager Tømmeret i opagt.

13

Naar nogen Reparation behøves paa Broer, Vælter eller andet enten ved Saugerne eller Huusmands Pladse, Maa samme forud meldes. – eller hvad smaa Reparationer behøves ved Saugerne lade De strax forfærdige, at ikke Brugets Drift skal standse.

NB: Ole Gundersen, Peder Svendsen, Anders Jonsen, Lars Larsen og Christopher Monsen ere mend som forstaaer at Hugge,og duelige i sær de 2de første. Christen Giethuus forstaaer best at forfærdige al Indredning til en Saug, men Dag-arbejde udenfor plejer ikke at gaa paa.

14 de.

Matterialier og Inventarierne forvares i Redskaps Boden og dertil tager De nøglen.

l5de.

Hoen braændes naar beleilig og naar nogenlunde tør til Kull og leveres til Hr. Hans Røer i Krogstad Elven hvad der ikke ellers bliver givet Seddel paa. – Nils Borgersen Ryg, udkiører Kullebrenden, inkiører Honen, skaffer Bahr af sin egen Skaug, og udkiører kullene. – og derfor nvder 42 s. pr. last.

Ole Nielsen Saugmæster, skal inreise Hoenen, tække Milen med Bahr og Jord, og brænde samme, samt rive Miilen og Maale Kullene I læsterne, hvorfor nyder 20 s. pr. Lest. Læsterne maales med de dertil inrettede Tønder, og maa De have tilsyn med maalet, samt hver Dag antegne, hva som bliver udkjørt og leveret, hvorefter ved hver Miile gives mig Optegnelse paa hvad som er udbragt av samme. Naar Hoenen skal indkjøres i Milen, maae De ordinere Kjøreren hvor samme skal tages, og Antegne hvormeget tages fra hver Saug 10 og 12 fods hver for sig.

16 de.

Da ingen er tilladt at tage Hoen enten til Brænde eller andet hiem, saa maae De jevnlig have tilsyn med at ingen tager Hoen fra Saugerne, og naar noqen Antreffes paa Vejen, da at lade Dem bære samme tilbage og lægge hvor den er taget, samt afstraffe smaa Børn og ellers antegne samme til Mulcts svarelse om det er af Brugets Folk. – Dersom De antræffer Hoen hos nogen af Brugsfolkene, som De kan overbeviise Dem om er taget ved Bruqet, der det kan skiønes, om det er gammel Hoen, som har været Brugt til Kuub og Fliis Huuse, anteqner De hvormanqe findes, og siden opgiver til mig for derefter at Mulctere Dem i Penge, som er den eneste maade at forekomme samme med. – Andtreffes nogen Hoen hos Fremmede, maae De tage Vidner paa samme for at faae Dem til at bøde derfor.
Saugdrenqene tillades allene at ndtage fornøden Hoen ved Saugen, til Deres Kuul og Fliis Huuse at opbyqqe og tække, saaledes som i den meddelte Ordre om skuuren er benævnt, men ikke deraf bringe nogen Hoen hiem forinden Skuuren om Høsten er cphørt, og naar De vil sælqe samme om Vinteren skal vedkommende melde det for mig, for at faae Seddel derpaa. Kuub og Fliis kan de derimod bringe hiem om Sommeren til Brænde. Saugsmæsterne kan ogsaa naar Di vil, hiembringe Sin Flinger til Brænde eller Gierdes Fang.

l7de.

Med Fiskeriet maae haves Tilsyn, at Mine Folk flittiq oppasser samme, og Naar De har samlet Fisk skal En av Dem udbringe samme til mig, – at ingen Fremmede sniger Sig til at fiske i Bækkene og paa Øren enten med Garn, eller Ruser maa haves tilsyn, og naar paa den Tiid ved St. Hans Dags Tiiden at Fisken søger ind paa Øren vil nøye tilsees om Nætterne. Naar nogen Antreffes er best at tage Redskab og Fisk fra Dem. Den faldne Lax i Jevn-Døgnet brinqer Een af Fisker(ne) ud, og lader De Fiskerne opgive hvad Lax som faaes til Andtegnelse.

l8de.

Saugbladene Maae vel udnyttes og ikke leveres noget nyt Blad førend de Gamle er udslidt, – Naar der Skjæres i Hugstub og ikke af Saugmæsteren kan hielpes med Fiilinq, pleijer Brugs- Smeden at reparere og tænde Bladet. – For nærværende Tiid meener jeg at enhver Saug til Skuurens Begyndelse er forsynet med Blade. De paa Ryg staaende 5 stk. – nye Blade giemmes indtil nogen af Saugerne skulle trænge dertil, og dertil være i Beredskab, da her er ondt for Blade, men Conserveret disse for Mjøndahls Bruget. Om indleveret et nyt Blad, skal dog Saugmæsteren have det gamle ved Haanden saa længe er tienlig, og imidlertiid staae til Ansvar for hvad bekommet til Brug.

l9de.

Dersom nogen Mæster eller Dræng forkommer nogen Slags Redskab, da skal det nye anskaffede paafordres den skyldige til Regnskab.

20de.

Den overblevne Tagsteen ved den Nye opbygde Stue lader De opbære i Material-Huuset til den forrige og optegne.

2lde.

Herved opgives hvad som ved hver Sang beregnes i Kiørsel, nemliq:

Ved Nye Saugen No 1,

– til Anders Sølles
– for kiørsel af Tømmer Sommer og Vinter 32 s. pr. tylt sam Tillæ 1/5 pt. for deriblandt værende 12 fods Tømmer som Ansees ved Skuurens Slutning hvor mange 12 fods Bord er skaaret, og i forhold hvad Tømmer er medgaaet beregnes forholdsmæssig tillægg.
– for Kjørsel af Bord beregnet til 1½ tomme 10 fods ligt med Skuuren for Saugfolkene – à 32 s.pr. Hundrede Rix etter 11 tylter, hvad som kjøres til Bækken halv Priis, som fradrages.
– for nedkiørsel af vragtømmer til Bækken 10 og 12 fods Samfengt 10 s. pin. tylt,
– for Kipping fra de nedre. Sauge 4 s. pr. tylt, imellem hver Saug.

– Ved Øvre Mjøndals Saug No 2.

– Niels Sølles
– for Kjørsel af Tømmer Sommer og Vinter 24 s. pr. tvlt med tillæg for 12 fods 1/5 part som ved No 1 forklaret
– for nedkjørsel af Bord beregnet til 1½ tomme 10 fods 28 s. pr.. Hundrede Rix, samt halv Priis til Bækken
– nedkjørsel af Vraqtømmer – 12 s. pr. tylt Samfengt
– for Kippinq ligeleedes 4 s. pr. tylt imellem hver Saug
– for anden Kjørsel accorderes efter Billighed.

– Ved Miøndahls Saug No 3.
– Ole Andersen Aasen og Niels Aasen
– for kjørsel af Tømmer, Sommer og vinter – 20 s. pr. tylt samt tillæg for 12 fods Tømmer 1/5 part,
– for nedkjørsel af Bord 24 s. pr. Rix til 1½ to. 10 fods beregnet,
– Nedkjørsel af Vragtømmer 10 s. pr. tylt
– Kipping af Tømmer imellem hver Saug 4 s. pr. tylt.

– Ved Kielder Saug No 4.
– Herlof Ryg og Mary Wigen
– for kjørse1 af Tømmer Vinterkiørt 18 s. pr. tylt
– do. for Sommerkiørt 16 s. – samt Tillæg for 12 fods 1/5 part med 3 2/5 s.
– for nedkjørse1 af Bord til 1½ tomme 10 fods beregnet 20 s. pr. rix.
– for nedkjørse1 af Vragtømmer 8 s. pr. tvlt.
– Kippinq fra næste Saug 4 s. pr. tylt.

– Ved Silke Snaugen No 5.
– til Ole Eriksen Ryg
– for Kjørsel af Tømmer vinterkjørt 18 s. pin. tylt,
– ditto Sommerkiørt 16 s. samt Tillæg for 12 fods efter Skuuren – 3 2/5 s. pr. tvlt
– for nedkjørsel af Bord til Elven 20 s. pr. Hundrede Rix, beregnet til 1½ tomme 10 fods.
– for nedkjørse1 af Vragtømmer til Bækken à 8 s. pr.in. tylt,
– for Kipping til næste Saug 4 s. pr. tylt.
– for Anden Kjørsel efter Billighet.

Bragernes d. 2den April 1800.

Andreas J. Hofgaard

E.S. Dersom der kan ventes Vand efter Paaske Dagene fra Væstre Vasdraq, bør ikke Hagekiærn slippes, førend tiltrænges – Overalt maae De overlegge med Anders Jonsen og Peder Svendsn med flere derom, og naar Hagekiærn skal aabnes, da er jeg af den Mening, at Man for det første begynder med halv SaugVand, naar kan ventes det øvriqe fra de Andre Damme, heller at forøge det end i Føstningen at Drage formeget op. De faar herudi handle efter beste Overlag.