TABOR Innvielsesfesten
13.januar 1907

Fra en Jubileumsberetning
Tilrettelegging: Bente Krantz
og Magne Grønvold NE
Mars 2026

Følgende referat fra innvielsesfesten på Tabor er en avskrift fra Drammens Blad nr. 13, datert mandag aften den 14.januar. på første side – 3de og 4de spalte. Referatet er (nogenlunde sikkert) optat av daværende redaktør for Drammens Blad, herr Anton B. Rustad, som jeg erindrer var tilstede på festen – avskriften er gjengit mest mulig i originalt. Altså i den stil som da ble brukt. (K. P. Dalen).

Paa Viksæteren.
Indvielse av et bedehus

De fleste skiløbere og sommerturister ved nok hvor Viksæteren ligger. Men de fleste av vore lesere ved det neppe. Tar man fra Mjøndalen og oppover syd forbi Aasen gaardene og videre opover forbi ganske store «Hagatjern», da befinner man sig oppe paa Skogvidden og det er ikke langt igjen til Amtsgrænsen ved de yderste Skogspladser langt inde paa Konnerud. Der er en meget brat, tarvelig vei, ¾ gammel mil fra Mjøndalen og derop. Veien var tidligere under al Kritik, men er nu stelt noget paa. Langs de lille elv, der kommer fra Hagatjern og falder du ved Mjøndalen Cellulose, er der Smaagaarder opover med korte Mellomrum. Her ligger ogsaa den nybyggede, pene Aasen Skole.

Men lengere oppe bærer det til skogs for alvor. Naar man har passert den inderste Vik af Hagatjern og har tatt op en brat bakke tilhøire, befinner man sig pludselig oppe ved den lille bebyggede Grænd der benevnes Viksæteren. Det er i alt 6-7 beboede Steder, Smaagaarder eller Pladser, tilhørende Selveiere eller Bygslere. Medtages da Smaabruk ved Hagatjern, Dalen, Rygsæter og Dammen, samt desuden det nærliggende Helgerud og Nikkerud, blev der i alt 15-16 opsiddere samlet i en noksaa nær kreds heroppe fra Storbygden. Da en del Smaagaarder og Pladse paa Konnerud ligger ikke langt undaf, kan man regne at der med stort og smaat bor vel etthundrede Mennesker der oppe. Denne Grænd har efter østlandske forholde lang besværlig kirkevei. Der af og til været holdt opbyggelser der oppe, og af og til ogsaa Bygdens Præster været der oppe og talt.

Man har imidlertid savnet et hus Hvori man kunde samles, og i de par sidste aar har der været gjort ivrig bestrebelse for at faa reist et lidet Bedehus der oppe. – Nu staar det der, og igaar var Provst Sønderaal der oppe og indvidet det. Det er selvfølgelig ikke stort Huset, der er heller ikke Bruk for noget større. Det er 10×12 alen og rummer ca 100 Mennesker. Det er bygget oppe paa høiden paa Martin Viksæters eiendom. Et er oppført af 3 Bordklædninger med Pap imellem. Det har kostet ca 700 kr, hvoraf man har laant vel Halvdelen. Det har faat navnet Tabor, og som det ligger deroppe paa Høiden med udsigt til Fjeldene omkring, er navnet ikke galt valgt. Oppsiderne har interessert sig meget for at faa reist Huset, og særlig Martin Viksæter lagt meget arbeid deri. –

Ved Indvielsen igaar var Huset overfyldt. Der var kommet adskillige Folk ned fra Mjøndalskanten og fra Konnerud. En 12-14 medlemmer af Brødrekoret fra Drammen kom paa ski over Blegtjern og Konnerud. De bidrog ved sin Sang i høi Grad til at gjøre Festen stemningsfuld. Med det veir der var igaar, og med skogens nuverende Vinterskrud, frembød den blotte tur til et sted som Viksæteren en Høihed blot for sig.

Man sang til Indledning «Lover den Herre, den mægtige Konge». Derpaa holdt Provsten Indledningstalen over ordene: Jesus er i dag og igaar den samme, ja, til evig tid. Han bad at huset maate bli fyldt med Guds Aand. Det var ganske vist intet stort eller mere utstyret Hus, men det var dog et vakkert Hus, fordidet var reist her høit oppe i Skogen af troende og trufaste Kristne til Guds ære. Han mindede om, hvordan alt ændres og forgaar, hvordan vi ikke et sekund kan stanse Tidens Strøm, og hvordan vore Hjerter inderlig trenger Ham, der er den samme i dag og igaar og til evig tid. Han være da dette Hus indviet, og Hans Aand fylde deres hjerter, der skal tale i det, thi ingen Mand kan tale med virkning om Evangeliet dersom han ikke selv eier det i sitt hjerte. Maate Huset bliet Bedehus i Aand og Sandhet.
Martin Viksæter talte over Johs. 6-68; Hvor skulde vi gaahen? Du har det evige Livs ord. I en kort tale ønskede han Guds rike Velsignelse over Huset, Og udtalte en Tak til alle der hadde været med at reise det.

Lærer Laug talte med utgangspunkt i Beretningen om den samaritanske Kvinde. Man maate som mændene, der var kommet du af Staden kunne si, at man trodde, ikke paa grund af hvad man hadde hørt af andre. Men fordi man selv havde erfaret at denne er verdens frelser. Kun naar Aanden vidner med vor Aand at vi ere Guds Børn, da havde ordene den livgivende Kraft. Og havde det ikke i sig selv eiet denne kraft til at gi Liv, var det for lenge siden glemt i Verden.

Man tog nu en pause til bevertning.

Efter denne blev det atter sunget en rekke Sange af Brødrekoret, og der aflagdes frie Widnesbyrd af flere deltagere. Festen sluttedes ved 10-tiden med en fælles bøn der lededes af Martin Viksæter. Deltagerne skildes med Indtrykk af at ha oplevet en ligesaa velsignet som skjelden Feststund. I kollekt indkom det 10 kroner

Bestyrelsen ønsker frembragt en hjertelig tal til alle dem der mødte til Festen, og dem der har været behjelpelig med at faa reist huset.