Vandrender til besvær.

Fiske elle ikke fiske er det store spørsmålet.

Extraretsprotokoll 1879-1880
Tilrettelegging:
Bjørg Nævra Myhre, Magne Grønvold og Gjermund Glittfjell, NE
Mai 2024

At det i 1879 var en kamp om fiskerettigheter i Solbergelva, vises i følgende transkriberte dokument der doktor Kamstrup på Killingrud og kjøpmann F. Nielsen fra Drammen strides om rettigheter, fiskeinnretninger og areal i Solbergelva like ved Ulverud bru. Et artig dokument som viser betydningen av at det for over 150 år siden var en fiskeinnretning som var til nytte ved matauk. Det er ikke hele saken som er beskrevet her, vi håper å kunne komme tilbake til rettsprosessens avslutning ved en senere anledning. Dokumentet henviser også til solbergelvinger som var involvert i elvefisket.

     Udsrift
Extraretsprotokollen for Eker  
Forsaavidt nedenstaaende betræffer.

     Aar 1879 den 1 ste. October blev Extraret
sat paa Gaarden Killingrud i Eker til Behandling af
en Advokat Johannes Bergh til Doctor Kamstrup
paastævnet Aastedssag mod Kjøbman F. Nielsen
af Drammen. Retten administreredes af Soren-
skriverens sdsv. Fuldm. Cand. jur. B. Strand og med-
betjenter af de af Fogden opnævnte og lovlig til-
sagte, forhen edfæstede Lagrettesmand, Gaardbruger-
ne Simen Knudsen Bjørhus og Peder Iversen Vin-
næs, Brugseier Peder N. Krogstad samt Flødnings-
inspectør J. Grundt, hvilke sig imellem valgte
Simen Knudsen Bjørhus til Opmand i Tilfælde.
Tilstede var ogsaa Suppleanten Borger Andersen
Daler.

     Hvor da!

For Citanten, der selv var tilstede, mødte Advo-
kat Bergh ved Advokat Lous, der fremlagde
Stævning af 18de. f. M. med vedhæftet Forligsklage
og begjærede foreløpig Aastedet befaret og beskrev-
et.

For den personlig tilstedeværende Indstævnte mødte Sag-
fører T. Bang, der forbeholdt alt fornødent.
Retten med Partene og Sagførerne begav sig der-
paa ud paa Aastedet og befarede et Stykke af Sol-
bergelven paa den nedre eller søndre Side af Ho-
vedveien. Et Stykke søndenfor Ulverud Bro eller
omtrent 100 Alen derfra i sydlig Retning paa-
viste Citanten en af ham paa hans Ei-
endom Killingrud over en Landtunge ud-
gravet Vandrende, omtrent 50 Alen lang og 3 a
4 Alen bred. I denne Vandrende, der var forsynet med
Bordklædning paa Sidene, fandtes en fast-
staaende Fiskeindretning eller almindeligt  saa-
kaldet Fiskegjærde, hvis nærmere Beskivelse Parter-
ne erklærede overflødig. Den anførte Vandren-
de danner et nyt Løb for Elven over Land-
tungen, idet Vandrenden tangerer Elvens na-
turlige og oprindelige Leie i begge Ender, og det
gamle Elveleies og Vandrendens Bund ligger i sam-
me Høide. Ved Vandrendens nordre Ende og paa
østre Side af samme paaviste Citanten en Sten-
røs beliggende i det gamle Elveleie, angive-
lig Levninger af en over det gamle Elveleie
anbragt Stenmur.- Omtrent 72 Alen sønden-
for den her beskrevne Vandrendes søndre Ende paa-
vistes en lignende Vandrende paa Eiendommen
Ulverud, ligeledes udgravet over en Landtunge.
I denne Vandrende af Længde ca 26 Alen og af
Bredde som den ovenfor beskrevne, fandtes et
Fiskegjærde af samme Beskaffenhed som
det oven anførte. Ogsaa ved denne Vandren-
de er der dannet et nyt Løb for Elven over Landtun-
gen ,men da  Vandrendens Bund ligger noget høiere
end Elveleiets, maa der en noget større Vandstand
til for at  Vandet skal rinde gjennom den sidstan-
førte Vandrende, der ved Befaringen befandtes at
være tør, idet Vandet under den forhaandenvæ-
rende Vandstand ikke naaede op i Renden, men
strømmer gjennom det gamle Elveleie.

  

Del av kart fra år 1826

Kart august 2024

   Lous bemerkede, at det formentlig vilde er-
kjendes, at Indstævnte har gravet den paaviste
Rende paa Ulveruds Grund samt anbragt
den i samme paaviste Fangstindretning.
Ved Indløbet til denne Vandrende havde Citanten
ifjor Høst anbragt et Stængsel bestaaende af
Planker, hvilket af Indstævnte blev bortrevet.
Den paaviste Stenrøs ved den nordre Ende af den
paa Citantens Eiendom paaviste Vandrende var
Levning af et Stengjærde, som havde været
anbragt tversover Elveleiet forat lede Vand-
massen ind i Renden, den Del af dette
Gjærde, der havde ligget i Elveleiets østre
Del, var af Indstævnte blevet bortkastet. Com-
parenten henstillede til Indstævnte at
erkjende Rigtigheden af det foran anførte.

     Bang erkjendte Rigtigheden af de af
Modparten anførte Facta, kun med den
Modification, at han fandt det rettest
at betegne den af Citanten opkastede
saakaldte Stenrøs som en virkelig Stenmur
der i sin Tid fuldstændig dæmmede for Elvens
oprindelige Løb.
     Lous spurgte, om nogen af Lagrettet
havde været oppe ved, MellemDammen i
Solbergmarken og lagt Mark til, at der
ved denne Dam fandtes en gammel
Demning paa den mod Lier vendende
østre Bred.
Lagrettesmændene Simen Bjørhus og Peder J.
Vinnes erklærede hertil, at de har seet den
omspurgte Demning.
     Bang opfordrede Modparten til at erkjende,
at han var opfordret til at bort-
age den oven omhandlede Stenmur
eller Stengjærde, forsaavidt angaar den
østre Halvpart, forinden lndstævnte, selv
bortog den.
Kamstrup erkjendte i forrige aar at have
Modtaget en Skrivelse fra lndstævnte hvori
denne opfordrede ham til at borttage
Stengjærdet, om helt eller delvis, erindres ei.
      Lous begjærede det godvilligt mø-
dende Vidne Ole Larsen Bjørudeie tilspurgt

     1) om han kjendte til, at man under de
tidligere Eiere af Solberggodset havde an-
bragt Fiskegjærde tversover Solbergelven 2) at
den tidligere Eier af Ulverud havde an-
modet Eieren af Solberggodset om Til-
ladelse til at fiske i Elven.
Efter behørig Præparation til Vidnesbyrds Aflæg
fremstod derpaa som 1ste Hovedvidne. Arbei-
der Ole Larsen Bjørudeie 59 aar gl. Partene ube-
slægtet og uforbunden, uden forsaavidt at han
i de 2 sidste Aars Sommere har været i Dag-
arbeide hos Citanten og svarer til 1ste Spørgs-
maal efter paa Anledning af Citanten at
have oplyst, at han er barnefødt paa Killing-
rud, som hans Fader forpagtede: ia hans Fader
havde anbragt en Fangstindretning i Solberg-
elven at Stykke nedenfor Citantens Fiskegjær-
de, og som han ogsaa tror, nedenfor det af
lndstævnte anbragte, hvilket Vidnet forøvrigt ikke
Har seet. Denne Fangstindretning bestod i
Pæle, som var sat tversover Elven samt en
Teine, anbragt i Midten af Pæleværket. Paa
Anledning af Citanten tilføier Vidnet, at
han ikke erindrer, hvor længe den ovenfor-
klarede Fangstindretning stod og benyttedes,
i Tidens Løb forfaldt den, og hans Fader
kostede den da ikke istand igjen. Det var
hans Fader, dermed Samtykke at Killing-
ruds daværende Eier, Lange, benyttede lndret-
ningen til eget Behov. Paa Anledning af
lndstævnte forklarer Vidnet videre, at han tror,
han endnu vil kunne paavise, hvor den
omforklarede lndretning stod, samt at
han ikke kan erindre, hvor længe det er siden
bemeldte lndretning benyttedes, anderledes
end at det var i Vidnets Ungdom eller
før han blev confirmeret. Vidnet tror ikke
at hans Fader benyttede lndretningen efter
Vidnet blev confirmeret. Paa Anledning
Tilføier Vidnet, at hans Fader i passende
Vandstand fangede Fisk i lndretningen
i Regelen hver Dag i den Tid Fisken gik
paa Elven

Til 2det Spørgsmaal Vidnet har intet Kjend-
skab til det omspurgte. Oplæst og vedtaget.
     Retten, Partene, Sagførerne samt 1ste
Vidne begav sig derpaa ud paa Aastedet, og paa-
viste 1ste Vidne her det Sted, hvor den omfor-
klarede Fangstindretning har staaet. Dette
Sted paavistes at ligge en 5 a 6 Alen nedenfor
eller søndenfor den oven beskreven Vandrende, paa
Ulveruds Grund.
Bang bad Vidnet tilspurgt, om det kan
erindre, at det egentlig var en Spinderi-
mester Søbrun, Der egentlig var Eier af
den omhandle Fiskeindretning.
1st Vidne fremstod atter og svarer til det
fremsatte og ham forelagte Spørgsmaal: Vidnet
har intet Kjendskab hertil. Paa anledning til-
lægger Vidnet, at Teinen blev opbevaret paa
Killingrud, naar Fisket var slut, og den
saaledes ikke længere benyttedes. Vidnet ved ikke
at Søbrun nogensinde benyttede den omforkla-
rede Fangstindretning, ligesaalidt som han
husker, at Søbrun nogensinde fik nogen An-
part af den i lndretningen fangede Fisk.
Paa Anledning af Citanten tilføier Vidnet,
at han har hørt af sin Fader; at tilnævnte
Spinnerimester Søbrun var Faderen behjælpe-
lig med at istandbringe Teinen, men
noget nærmere Kjendskab hertil har Vid-
net ikke. Paa Anledning af Citanten
forklarer Vidnet, at hans Fader har for-
talt ham, at der engang skal have væ-
ret Proces mellem Ulverud og Solberg,
og at førstnævnte Eiendom da skal være
frakjendt Ret til Bakken, saaledes
at dets Ret kun gaar til Vandkanten.
Faderen fortalte dette flere Gange og sagde
det ogsaa til andre end Vidnet. Oplæst
og vedtaget.-
1ste Vidne derpaa i Lovens Orden edfæstet
og dimitteret med Partenes Samtykke.
     Lous begjærede Sagen overført til det
alminnelige Thing og udsat til Vin-
terthinget samt Iøs Udskrift af det
i dag passerede. Bang bad sig ligeledes
tilstillet løs Udskrift.
Eragtet: Sagen overføres til det almindelige
Thing og udstaar til førstkommende Høst-
things første Thingdag.
Lagrettet paa Tilspørgsel havde intet at
bemærke ved det Forhandlede eller Tilførte
hvorpaa Retten blev hævet og Protokollen
underskrevet.
     B. Strand
J. Grundt. l. Bjørhuus. P.l. Vinnes. P. Krogstad
Tilført i tilegg til dokumentet:
Herfor til Statskassen
Beskrivelse 2 Ark a 0.67 Kr.1.34
en Krone, treti fire Øre.
som er debiteret H. Overrets- sagfører T. Bang
not. Sept. Og ok.
                B. Strand.

     Udskrift
Af Ekers Justiteprotokol forsaavidt angaar det ved Ekers
Maanedsthing 7 de Juni 1880 i Sag No 54/179 Doctor
Kamstrup sr. F. Nielsen Passerede.-
     Bang med Modpartens Samtykke fremstillede til
Afhørede som godvillig mødende Vidner Cornelius Eriksen,
Joen Vinnes, Ole Hansen Bjørhuus, Peder Johnsen
Ulverudeie, Anders Larsen Ulverudeie og Erik Nilsen ibid,
som han har forelagt til hesvarelse de Spørgemaal,
som herved fremlagdes.
     lndstævnte Doctor Kamstrup var personlig tilstede
og forbeholt det Fornødne.
     De fremstilled vidner bleve forelæste Eders For-
Klaring af Lovbogen og foreholdte Straffen for mened,
Hvorefter fremstod som 1ste Contravidne lnderst og
Arbeidsman Cornelius Eriksen, 69 Aar gammel,
Parterne ubeslægtet og uforbunden, erfæstede og saavel.

til 1.ste Spørsmaal: Ja som omspurgt. Om Fiske-
riet ikke Aar for Aar netop er deres af Gaardens
Eiere, saa er det iallefald drevet fra Husmændenes Side
paa Gaardene. Til 2.den Spørgsmaal : Vidne er ført
og har altid været paa Solbergs og Ulveruds Grunn
og har om Erfaring fra sine tidligste Aar. Til 3de
Spørgsmaal: Ja som omspurgt. Vidnet har ikke selv
hørt det Omspurgte men hørt det omtale af Andre, da
Vidnet var; som Han antage, omkring 15 aar; Vid-
net antager, at Tilladelsen maa være givet, da han
erfarede, at Fisket blev opført eller ialfald røgtet af Spin-
derimesteren ,Hvis Navn Han opgiver Erik Søbrun, Vid-
net Har kun Hørt at Lars Killingrud skulde været,
Deltager i det opsatte Fiske. Til 4de Spørgsmaal :
Vidnet, som ikke Husker, Hvorlenge Fisket stod, men
antager, at det var et Par Aar, forblever at Elven
begyndte at skjære ind paa Ulverud Side, Hvilket an-
gaaes at være Grunden til, at Fisket blev borttaget.
Til 5te Spørgsmaal: Ja, vidnet Hørte af Damslipperen,
Nils Hansen, førerend Solberg Brug ere Kommen i Gros-
eren Langes Hænder; at han blev betalt som om-
spurgt. Paa Anledning af Citanten forklarer Vidnet,
at Grunden til, at Spinderimesteren forenede sig med
Lars Killingrud, antagelig var der, at han havde
forpagtet Killingrud, der laa lige ovenfor Ulverud,
hvor Fisket skulde opføres. Videre forklarede Vidnet
paa Anledning, at Damslipperen Havde sagt ham
at Han fik den til 5te Spørgsmaal omforklarede
Betaling aarlig til hver Jul, men at Vidnet ikke
ved, Hvor stor den var, eller i Hvilket Forhold av u-
oprative Gaardeiere ydede sammen; men det var
Betaling og ikke blot Dusør.- Oplæst og ved-
taget- Aftraadte.

     Fremstod derefter som 2den Contravidne Livøre-
mand lver Hansen Vinnæs, 75 Aar gammel, Par-
teren ubeslægtet og uforbunden, erfæstede og sva-
rede til 1ste Spørgsmaa conform med foregaaende
Vidne. Til 2de Spørgsmaal: Vidnet, der er ført
paa Modum, kom ned til Eker da han var 14 Aar og
Har senere stadigen boet paa Solberg og Vinnæs, der
støder til Solberg, og det er i hele denne Tid, han
har gjort sin Erfaring. Dog har han ikke lagt merke
til, hvorledes Forholdet Har været, siden Citanten
blev Eier af Solberg. Til 3de Spørgsmaal: Vid-
net Har Hørt Tale om, at der var det et Fiske
tvers over Solbergelven, og at dette skulde være gjort
af Spinderimesteren ved Solberg Spinderi, men Vid-
net saa ikke Fisket og mindes ikke at have hørt,
at Tilladelse var søgt Hos Lars Ulveruds Eier. Det fore-
kommer Vidnet, at han Hørte, at Lars Killingrud hav-
de Del i det opsatte Fiske. Spinderimesteren
her Søbrun. Til 4de Spørgsmaal : Nei. Paa An-
ledning af Citanten forbliver Vidnet ikke at kun-
ne opgive om ogsaa andre enn Falk fra Ulverud
og Solbergs Eiendomme selve Fiske i Solberg-
elven. Oplæst og udlagt Aftraadte.-
     Som 3de Contravidne fremstod Ole Hansen Bjørhus-
eie. Husmand over 50 aar gammel, nøiagtig kan
han ikke opgive sin Alder; Partene ubeslægtet og ufor-
bunden, undtagen forsaavidt han er Sagmand hos
Citanten fra ivaar, erfæstedes og svarede til 1ste Spørgs-
maal: Ja, som omspurgt, Fisket er mest bleven
drevet af Husmænd og Arbeidere paa Ulverud og
Solberg, men Eierne have tildels ogsaa befattet sig
dermed. Det er Stangfiske, Lystring og Jager af
Fisk ind i Garn eller Pose, som har været drevet

Hvorvidt Fremmede Kunne Have deltaget, kan vidnet
ikke bestemtere sige, men almindeligen var det Ul-
verud og Solberg Eiere. Til 2det Spørgsmaal: Vid-
net Kom over til Solberg fra Mjøndalen i 14-15 Aars
Alderen og Han siden stadigen været paa disse Kanter,
og det er gjennem dette Tidsrum, han forklarer sig,
dog ikke om, hvad der kan være passeret, efterat Ci-
tanten blev Eier af Solberg Brug, i hvilken Tid
det er ham bekjendt, at Citanten har forbudt Fiske
fra Andre. Til 3de Spørgsmaal: Det er Vidnet be-
kjent gjennem Fortælling af Hans svigerfader Lars
Kiilingrud, at spinnerimester Søbrun og han i Fore-
ning havde opsat et Fiske tvers over Solbergelven,
Men Vidnet Hørte ikke fortælle at Tilladelse dertil
var søgt eller erholdt hos Ulveruds Eiere. Spinde-
rimester Søbrun var ved Solbergs Spinderi, lver
Helsæth der eide Ulverud, var medeier eller, som
Vidnet tror, Eneeier. Til 4 de Spørgsmaal: nei
Vidnet har derom intet hørt. Oplæst og vedtaget
Aftraadte.
     Som 4de Contravidne fremstod Peder Johnsen
Ulverudeie. Husmand 56 Aar gammel, Parter-
en ubeslægtet og uforbunden, erfæsteden og saa-
lede til 1 ste Spørgsmaal: Ja, som omspurgt,
Fisket har været drevet fra Solbergs og Ulveruds
Husmænd, Arbeidsfolk og Tjenere. Vidnet har selv
deltaget i det, men det har ikke været drevet
noget regelmæsigt eller fast men eftersom man
har havet Tid og Leilighed dertil. Vidnet har ogsaa
seet mange andre Drivi Fiskeri i Eiven paa
samme Maade. Til 2de §pørgsmaal: Vidnet
har sin Erfaring gjennem et Tidsrom omkring af 30
Aar og Hans Forklaring gjælder om Tidrum-
met indtil Citanten blev Eier af Solberg Brug.
Vidnet har ogsaa fisket senere, men ikke saa
almindeligt som tidligere. Forresten Har Fisket
lkke været almindeligt som tidligere i den se-
nere Tid.- Oplæst og vedtaget. Aftraadt

     Som 5 te Contravidne fremstod Husmand
Anders Larsen Ulverudeie 69 Aar gammel, Par-
teren ubeslægtet og uforbunden, erfæstede og
svarede til 1ste Spørgsmaal : Ja, som omspurgt
Vidnet tilføier Dog, at Han i 5 aar har vært
fravaerende. Vidnet har ikke selv deltaget i
Fisket. Større Fiske som Lystring og Jager
har han ikke seet Andre end Folk fra Ulverud
eller Solberg at drive. Smaafiske med Stang
er ogsaa Øvet af Andre, ialfald Smaagutter.
Han kan ikke sige, at Han Har seet Andre øve
dette sidste Fiske. Til 2de Spørgsmaai:
Vidnet er ført paa Vinnæs og har været paa
Ulverud siden 1851 og det saaledes i sin
Hele Tid undtagen de 5 Aar han var borte,
han har gjort sin Erfaring. Til 6.Spørgsmaal:
Ja, som omspurgt. Vidnet antager det kan være
omtrent 50 Aar siden, maaske lidt mere eller
mindre. Fisket havde Helseth paa Ulverud, hans
Spinderimester og Lars Killingrud. Til 7de
Spørgsmaal: Ja, som omspurgt. Hans moder
fortalte, at der stadigen var fisket fra Ulveruds
Side. Om Solbergs Fiske talte hun ikke.
Hans Moder kom til at omtale dette, idet
hun til Vidnet yttrede, at han kunde fiske der
han ansaa. Vidnets Moder boede den gang paa
Vinnæseie lige ved Ulverud. Oplæst og vedta-
get. Aftraadte.
     Bang bad om Iøs Udskrift af Vidneførse-
len og Udsættelse til næste Ret, til Hvilken
Tid han forbeholdt sig at føre det sidste Vidne
om dette skulde være Fornødent.
     Kamstrup forbeholt det Fornødne
Eragtet: Sagen udstaar for lndstævnte til
juli Ting.
…Tilkommende
For Beskrivelsen 2 ark a 67 øre
Kr. 1.34- en krone treti og fire
Øre- der er Debiteres Hr….
Sagfører Bang. For Sorenskriveren