Egerske parnasso

Egerske parnasso og dragen på Krukekollen

Dragen nevnes, men jeg sier det med en gang at overskriften er i beste tabloid ånd for å lokke leserne.  Lenger ned vil du finne en avskrift av det Egerske parnasso som er skrevet av skoleholder Tolleff Clausøn på Eiker (1724?-1792). Det kan vel kalles et hyldingsdikt til Eiker. Det finnes trykt i Momenter til En Beskrivelse over Eker. Fra gamle Dage og indtil Nu. Af en bonde. ^[1]Nils Poulsen. Forfatterens forlag Drammen 1887, side 265 Der er det kalt Eker-Visen og er på 64 vers. Senere også trykt i Per Ivar Søbstads bok Eikerbygdas sanger fra 2009. Der også tonesatt. I begge disse har diktet 64 vers. Nednnevnte avskrift er på 22 vers, med andre ord ikke så oppsplittet.  Søbstad skriver selv at versene i hans utgave følger overnevnte [Nils Poulsens] inndeling. Innholdsmessig er verselinjene nesten identiske. Grunnlaget for begge disse skal være fra 1756. Grunnlaget for herværende avskrift er datert 1773. Det som ikke er med i de to overnevnte er en rekke fotnoter som har tilleggsopplysninger om noe av det som nevnes i versene. I versene er det flettet in over 100 sted og gårdsnavn på Eiker.

Tilbake til dragen, for de av leserne som kun har interesse av det som står om dragen så gjengis her noe av det som står i fotnote G.
Mand seer eftter lyß brænde der udi fieldet
undertiden anden \ild/ som er større end
lyß, jae oppe i vejret fra Jorden; Dragen
har mand seet, ey alleene lyß dag men
og natten, har kommet fra Kruchekolden
og fløyet ind der i fieldet, og bliven borte,
med meere, som vißer at der maa være stoer Rig=
=dom forborgen._

For dem som tror på eventyr så kan en si at det kan være den dragen fikk sitt endelikt i Solbergelva. Nedenfor Knabben er det ei stor steinblokk som kalles Dragonstein. Den eldste varianten av historien om steinblokka jeg kjenner til er det Petra Moen (1871-1938) som fortalte, hun ble fortalt at den het ikke Dragonstein men Dragestein.  Den skal ha falt ut av fjellet ovenfor og drept ei drage. En annen variant er at den drepte en dragon. For den som ikke tror så mye på slike historier kan en på herværende nettsted lese en mer sannsynlig forklaring om opphavet til dette navnet.

Her kommer avskriften av Egerske parnasso datert 1773. Originalen for dette er fra ei bok som befinner seg i NTNUs spesialsamling i Trondheim.

[Side 1]

Underretning
fra det

EGERSKE PARNASSO
eller
kort og Eenfoldig,
Beskrivelse Over
Eeger Læhn/
Om hvilke fra Fordum tiid saa lidet udi Historierne
Findes optegnet, Haver der for ikke andet om sam=
=me, end hvad de gamle, mand efter mand
har kundet erindre at fortælle»
Jtem:

Om Bøygdens nu værende tilstad, Drift
og handtering, Værker og Fabricqve strand
stæder, og bæste Gaarder derudi;

Eenfoldig Componert og Sangviis for=
=fattet af
Tollef Clausøn _
de unges informator ved Hougsund,
Under Mellodie:
som den bekiente Cavalier Dantz –
1773._

[Side 2]

1.
Naar tiden vil unde,
mig nogle stunde
Jmellem for andre forretninger frie,
ieg tiden da driver
med pennen og skriver,
Staaer hen udi veyret ald Melancholie;
saa meget mig vanker,
isindet og tanker,
Naar ieg Speculerer udi Guds forsyn,
Hands Huusholdnings ære,
stoer herlig mon være,
O! kunde ieg derom med kraft og med Fyhn,
som villien er skrive,
min sang skulle blive,
Elskværdig at høre at Læse og see,
ieg vil dog udstamme,
her noget om samme,
ved Naaden gud dertil mig Lader betee._

2.
Hvad vil du begynde,
mit sind dig miskynde
Lad høre! ieg synes mig rinder i hue;
dog holt! ieg maa stoppe,
og Parnasso toppe, (A)
maa søges om ieg dem kand finde endnu,
dog hvad sligt at finde
det var udi blinde,
De gamle Hedninge gik saadan en vey,
ey der for i mørke,
de Grækiske ørke,
Vil søge, os mangler i Norge vel ey,

_______________________________________________
(A) Parnasso, var et bierg med 3 høye Topper i
det landskab Rocido i Grækenland, hvor de he»
=denske Poete, og lærde, endelig skulde op
Naar de skulde gifve vers, eller digte noget
[..]he de fik sammesteds een Kraftig gærst, e
[..]r, digte = gaver._

[Side 3]

paa bierge, hvis liige,
Parnosso faaer vige,
som er forlangt borte, Jae næsten forglemt,
vil der for udfinde,
tre Nordiske tinde,
hvis spitse Parnasso nu blive skal nævnt._

3.
Om nogen vil spørge,
da svaris: i Norge,
at Præstegield findes, som Eeger er kalt,
mand torde snart sige,
det neppe har liige,
skiønt derom er fordum lidt skrevet og talt,
hvad af alders dage,
sig der mon tildrage,
Mand haver ey andet en sagnet alleen,
der om noget skrive,
fornøyels kand give,
Der for et parnasso forflyttes der hen,
i Eeger vi finde,
tree høye Berg=tinde,
som er Barboehugget, Snoukolden dertil,
Soelberg=Valen sætte, (B)
de trende med rette,
for Eegers Parnasso vi skrive her vil._

4.
Mig synes alt høre,
at komme for øre,
Gud=Jndernes Syngen (C) ieg spitser min pen,

___________________________________________________
(B) Er de 3 høyeste Fielde i Eeger, der nogenledes
kand pasße sig med det 3 klyttede Parnasso J
Grækenland, og her kand mand og see ald Eegers
bøygd og udmark. (C) Paa hedningenes par,
nasso i Grækenland, var altid Sange digterne
9 i talet, den øverste hedningenes gud
hands døttre, og derfor blev kaldt de 9 gud
=Jnder._

[Side 4]

Og længes at skrive,
hvad mig der kand blive,
Frem vist og indgivet, ieg reyser der hen;
O? siun som er deylig,
hvor skiøn og beleylig,
O? Eeger du herlig stafferet er ud,
med enge og dale,
af alt som kand prale,
Af Bygninger Huuse, som smukkeste Brud,
af Elve og Bække
med Fiskevand kiække,
min gæist ret oplives, naar ieg saadant seer,
Jae, derfor paa=agter,
og nøye betragter,
Hvad her nu om Eeger hegrundes kand meer._

5.
Med mund og med tunge,
ieg La, La, maa siunge,
Om ieg ey det mindste ord kunde for staa,
til skaberens ære,
dog saada\n/t bør være,
saa Echo i Bierge og Dahle skal gaa,
op, Eeger og bramme,
du tør dig ey skamme,
din hatt frem for andre at have paasadt, (D)
tree Fielde er bremme,
dit Gosen og hiemme,
Jndslutter, der inde du godt har det satt,
dig Varlig formeerer
Ja groer og florere

________________________________________________
(D) Naar mand beskuer Eeger fra et høyt
stæd, da er det 3 kantet skikket som 1 hatt,da
der i Ost, Syd og Væst er 3 høye fielde hvor
bøygdens udmark strækker sig 1 1/2, og somme
stæds 2 miil paa hver kandt._

[Side 5]

Jmellem Kiøbstæderne store de toe,
Kongsberget de riige,
og Drammen deslige,
Hvor du fortien Jevnt med at kiøre og roe._

6.
Vi seer for det første,
i Eeger det største,
Toe skiønne Grund=muurede kirker med spiir
af huggene steene,
særdelis den eene,
Som endnu om Eegers ældgamle Ziir,
kand vidnesbyrd bære,
dog begge mon være,
Af Paverne bygget, hvis vaaben en bær, (E)
med nøglerne tvende,
Mand kand ikke kiende,
Dens Alder; der siges at vandet gik nær
i de gamle tide
og strømmen saa stride,
til Kirken sig nærmet og Jorden skar ud,
og syn for sagn sees,
Hougs Kirke betees,
Guds Frelsning der Folk sig ydmygget for gud. (F)

_________________________________________________
(E) Paa Hougs Kirke er malet 2 nøgle i Kors, som
var Sancte Peders, men siden Pavernes Vaa
ben. (F) StoerElven har i gamle dage
gaaet ud tet under Hougs Kirke og ud gien=
=nem Loes=dahlen, da den Skar sig alt meer
og meer under Kirken, siges at de blev holt
3 bede dage efter hinanden at gud vilde Spare
Kirken, imidlertid har de og maattet gra=
=ve, at vandet har faaet udløb hvor det
nu gaaer, og kand endnu Elv=bakene
sees paa begge sider hvor den har gaaet _

[Side 6]

7.
Mand altsaa befinder,
at Eeger ey minder,
Har været i fordum, men mægtig og stor,
da Kiemper sin boelig,
mand seer være trolig,
har og haft derudi, hvor af kiendes Spor,
paa Muure velholde,
i høye Field=Knolde, (G)
Harnisker, og Sværde, med skiegter af pragt, (H)
og sagnet kand sige,
de vare saa rige,
Deris hæster at være med Sølv=skoe belagt;
dog det maa nu være,
saa kand vi dog lære,
At der udi fordum Sølv=gruberne var,
som nu ey kand mindes,
der muelig og findes,
Blant Eegerske Bierge en skatt stor og rav. (I)

_______________________________________________________
(G) Paa Gaardene Myhre, Søndre Holte, Ristved og Haare
sees oppe i fieldet Rudera eftter smaa befæstninger
hvor endnu eendehl af Muurene er tilsyne.. (H) Paa
Gaarden Ristved blev for nogle Aar siden fundet een gl
Ringbrynie, paa Gaarden Schiøl et Sværd 1/2 al: i haand=
grebet, og bladet 1 qtr bredt, herforuden er funden
baade skiegter og bure af Jern, og ved gaarden
Nedre Holte under fieldet et Jernlenke eller traadse
70 al: lang, (I) Der siges for ryt: at da der
begyndtes første gang at skierpes udi Kongs=
berg gruber, blev der raabt til dem af
Bierget: Gaae til min broder i Holte
Fieldet, Thi ieg har kun sydster parten
Mand seer eftter lyß brænde der udi fieldet
undertiden anden \ild/ som er større end
lyß, jae oppe i vejret fra Jorden; Dragen
har mand seet, ey alleene lyß dag men
og natten, har kommet fra Kruchekolden
og fløyet ind der i fieldet, og bliven borte,
med meere, som vißer at der maa være stoer Rig=
=dom forborgen._

[Side 7]

8.
Blandt Elverne mange,
hvor af du kan prange
Stor=Elven for Brudgom vel bære maa Navn,
thi den kand dig skikke,
det Jorden bær ikke,
Jae Aarlig tilfør dig en u=skatbar gavn,
den giver dig føde,
ia, Fisken den søde,
Lax, Øret og Abor, Hertsling, Brasmer, Zig,
Aal, gieder, Mort, Flyndre,
du uden at plyndre,
Kand fange i hvor en strøm Evie og viig,
ved hængende Flage
og vadet at drage,
mod Mæhl og Driv=garn, med Ruusen samt krog,
saa det er stor gammen:
thi arbeid og tammen,
giør meget Fiskeren, Fisken hedrog._

9.
Nu slippes Saugtæmmer,
tre Hængsle det tømmer
Hæfta, Hytte=støen, og Qverk staa Jer brav,
Men see, Hefta springer,
og Hyttstøen tvinger,
Med alt før stor mængde for mand ved ord af,
da Qværk maa modtage
saa det monne brage,
i Master og steen=kaar, herud Ellephant, (K)
stik af tømmerdrager,
med pik og henthager,
De andre ved Hougsund, det samler gallant,
samt flaade, læg efter
og siden det hæfter,
udi Lille-Elven, gaae saa efter hæst,
det siden maa føres,
mod strømmen og kiøres
Til Vestfossens Saugbrug om dagen dernæst.

_______________________________________
(K) Er det største Toug ved qværk._

[Side 8]

10.
Thi Saugerne mange,
i Eeger maa gange;
Da Quantum maa svares dog Aarlig af dem,
Tolv Hurtige Saver
Vestfossen du haver
Og Skots=Elven Tretten mod Hoens=Elven Fem,
tre vandet omdreyer,
som Miøndalen eyer,
ved Vindelbor trende, og Soelberg=Elv toe,
toe Hellefoss skrives,
ved Fiskom toe drives,
Og Hasselværk en, som ved vandet sig snoe,
Vestfossen udsender,
i sine Bordrender
de bord som der skiæres; Hoens= Elven formaar
det samme at giøre
dens Bord at udføre,
Pas paa da Bordflaader, fortieniste du faar,

11.
Naar bord skal udføres,
fra Skots=Elv, vil spøres,
At Hougsund og Dynges Elv=Karle er god,
thi Fosz=Evien rigtig,
at rense et vigtig,
yver dor u=tamt til, sig en heller vedstod,
Ja ogsaa at følge
og veyen ey dølge
udigiennem fraa- grundene Hougsund forbie,
og naar der skal slippes
til Steenberg, en glippes
Det glæder Strandmanden som deet faaer deri,
thi var ey det eene,
ved Elven at tiene,
saa mange paa Stranden ey satte sig ned,
som stedse maa løbe
til Drammen at kiøbe
Alt hvad mand til Huuset forsynes skal med

12.
Men Hougsund erindre,
du fordum var mindre,

[Side 9]

Og nu som en Kiøbstæd du studses alt fort,
Ja Nie=Tie Jndvohner,
du Huus og grund laaner,
Paa en beqvem Lystig fornøyelig ort,
hvor før Monsieur Svale
slog Svensken i dvale, (L)
Der hand udi Norge vil Svemme omkring,
der trede hver sommer,
gaar piber og trommer,
Paa din Munster-plats, da der holdes Munstring,
med Sex Companier,
som længe ey bier,
Naar Commandert bliver Chargering, Jarre,
det Hougsund er baade,
Ja, ogsaa stor naade,
Naar Kongen selv er der, sit Folk at besee._

13.
Mand her ey foriette,
Vestfossen at sætte
Din broder der nok er vel eengang saa stor,
af Bygninger mange,
der mod dig tær prange,
Ja ogsaa inbygger som lever i stor
paa Foss og Sembs side,
Ja de der i tide
dit Saugbrug og Qverner perfect drive kand
Ja de som behænde,
kand der nok vende
paa Hamren som Aarlig ved Vestfossens vand
gaar stedse; og mange,
med Gaardene lange,
for Kongsberg fra Drammen kand føringen roe,
ved Hassel=værk kiønne,
staar Mars=ovnen skiønne,
Som Jernet kand smelte; folk mange der boe._

____________________________________________________
(L) 1567, der Stoer= Hammer af de Svenske blev Ødelagt, var
een hører udi Hammers Skoele ved Navn Monsjeur
Svale som Samlede sammen een hob folk og afslog
de Svenske ved Høysemma paa Eeger, det er: Hougsund
og ved Søehol paa Ringeriget. See anhanget ti[.]
Magister Jonas Rasmus Norske Konger[s]
Historie. _

[Side 10]

14
Den Flod Hyppocrene,
ey priis kand fortiene,
Mod fiskom=vand store, og Eegern rar,
Ney disse bær prisen,
med Lyst Fiskom=Jsen
Og største Plaiseer mand om vinteren faer,
de Prægtikgste giædder
ved disse vands bredder
Om Somren kand faaes paa toe a tree pund,
Stor=Øret deslige;
ey nogen kand sige,
Paa Eegerns dybhed endnu nogen bund,
de begge smukt brammer,
Saug, Qverne, og Hammer
Ved Vestfossen har af dem Aaret fult vand,
O! viiseste orden,
som vandet og Jorden,
har til reed, saa alting kand være i stand._

15.
Gryn=Møllerne rare,
vi ogsaa erfahre,
Ved Krogstad=Elv, Vestfossen og Hæhrebroe,
ved Soelberg en ganger,
ved dem vi ersanger,
Skiøn Hollansk=heel=Porle=gryn store og smaae,
Sigt=Møller er mange,
som Aarlig mon gange,
Og sam=male Qverner, mangfoldig; i Sær
bør Krogstad=Elv være,
med Soelberg=Elv ære,
Som Aarligen Maler, alt Bragnæs fortær,
Vestfossen for haler,
ey heller, men Maler,
Alt hvad mand did sænder; Hoens=Elven paa stand
for Hougsund er reede,
Naar mand dem vil bede,
At sigte og male, naar de kun har vand. _

[Side 11]

16.
Om vinteren paa føre,
hver gaard ved at kiøre
sin Last ud af Skougen, til Strandbakken ned,
og andre mange,
med Lagterveed Lange
At føre til Glas=verket ere bereed,
Fortienist der giver,
Naar Saug=tømmer bliver,
Opkiørde til Saugerne, Bord ud igien,
og mange smukt viide
at saa udi tiide,
sin Bierke=veed giæve til Elven kiørt hen,
Part har at fortiende,
at kiøre alleene,
Fra Hougsund til Hasse=værk. Malmen saa tung,
Een dehl mon forblive,
paa Kongsberg atdrive,
Alt Aaret igiennom sligt giver i pung,_

17.
Nu vil vi betragte,
i Eeger og agte,
Nie Snees fulde gaarder; O! yndige Semb,
dig Konger har æret,
thi du haver været,
Et Adeligt Sæde, og kort Konge=hiem;
Fossholm vi beskuer,
en gaard som vel duer,
Hvor Adelig Familier har boet i rad,
dens skiønhed for alle,
i Eeger mon prale,
Og Skielbred med disse, de følges maa ad
Hoens gaarder toe ere,
som herlig Florere,
Ja vel mod sin liige paa nakken vil slaae,
Hogs Præstegaard bliver

[Side 12]

som Bethel mand skriver
Og giører parade paa paa bakken ogsaa. _

18.
Dramdahl vil vel blive,
her værd at Navngive,
som lignes kan Libanon herlig og skiøn,
ey Berg kand for i ettes,
med Steenshornet sættes,
som Ephrata frugtbar, der giver god Løn,
ey Soelberg vil vige,
og Raaen deslige,
de kappes om fortrin og føder sin Mand,
Aas, Steenset og Myhre,
vel værd er at styre,
dens frugtbare Ager samt og Enge=Land,
Loe, Volstad og Ager,
som hermon tiltager,
Ja fylde kand huuse, og Laderne fuld,
Skiøl, Horne og Temte,
er ey med at skiemte,
da deris producter er bedre end Guld._

19.
Verp, Vestbye, og Borge,
do tør ikke Sorge,
De fødes blant Lillier; Rachestad staar paa Fod,
og Ulveland deylig
med Skott hvor beleylig
De Aarlgen Fedmes, som af Nillo flod,
Krog, Gevelt ey minder,
og Grav vi befinder,
er grødefuld Aarlig; Kolberg, Hals og Eeg
ieg seer hvad moener,
ia priisen fortiener,
saa godt som og disse, J bærer Jers Neeg,

[Side 13]

Rygg, Narverud, Dahler,
af Frugtbarhed praler,
Med Busland og Braaten samt Fiskom og Ruud,
se Ulderen frydes,
og Hobbelstad prydes,
samt Vinnes og Mosnes som yndigste Brud._

20.
Ey Henstad og Saassen,
samt Sperren og Fossen,
kand blive demindste i godhed og flor,
see Vegoe sig trøster,
og Sølles forlyster,
ved aflingen skiønne; Bryn yndelig groer.
Vinsvold, Korvold, Aasen,
har Koen paa Baasen,
som give kand Melken med Fløden oppaa,
Krogstad, Eknæs, Knive,
ey mindre vil blive,
med Lysager, Skalpe samt Røren ogsaa,
Varlof, Horgen, Sanden,
giør glad Eyermanden,
det samme giør Lillebye, Skarra, Skiestad,
Korsgaarden med Viigen,
har ingen besviegen,
Men alle prisværdig i høyeste grad._

21.
Ey Poule, Lundteyen,
maa sættes af veyen,
Langt mindre, Smørgrav eller Røgeberg god,
see! Torberg og Vaalen,

[Side 14]

de skienker i skaalen,
samt Holte og Hauge er meget betrod,
og Leerberg bør være
med Hægstad i ære,
de fødes og trives i yndighed smukt,
Ja Klunderud høye,
og Kolbrech fornøye,
kand sindet med Lobben og Lunde i tugt,
vel Skramnes tillige,
og Nebberg opstige,
med disse i herlighed; Grøsland vi seer
samt Stuverud smukke,
vi ey udelukke,
Harstad med Ristved, samt Hougset og floer

22.
O! Eeger saa prise,
din skabere viise,
Behagelig dine Pauluner de er,
som Jsraels stammer,
er indehlt og brammer,
som yndigste Hauge, mand skuer og seer;
der for bør Du give,
Gud ære, og blive,
ham lydig; Hovmode dig ikke; Lad pragt,
fra gud ey føre,
lad guds ord dig røre,
Elsk gud og din Næste af yderste magt,
ald Synd last og lyde,
aflæg, og fortryde,
saa har gud en boelig dig hisset bereed,
hvor Vellysters strømme,
dig skal oversvemme,
for skoelen og Lammet, blant Engle i Freed._
ENDE.