Christofer Knudsen

Storelven ned mod Byen kom
med Bjælker, Bord og Planker;
høit svulmed den i Vaarens Flom,
mens Skibe gik, og Skibe kom,
og Skibe laa for Anker.

Hvor er du fra? Smaagutten spør,
den Bjælken og den Masten?
Hvor gaar den hen? Hvad mon de gjør
med den i Landene der sør, –
med al den gilde Lasten?

Han stirrer fra den høie Bro
paa Baad, som Bølgen vipper…..
Men han – han skal til Skolen jo!
Og Bymadamen godslig lo:
En ægte liden Skipper!

Og hun fik Ret. Til Skansen var
Christofer Knudsen hyret.
Med Vilje fast og Tanke klar
og Ryggen rak og Haanden snar
han stod saa tryg ved Styret.

Han og en anden Gang la bi
og bytted Skib, men – skifted
herunder aldrig Rederi:
og Norges Flag med Korset i
altid fra Skansen vifted.

Nys steg han op til Statens Ror
med Plads blandt Rigets Raader,
ved Majestætens høie Bord,
og de, ham kjender, sikkert tror,
at Valget begge baader.

For altid, hvor han Styrmand var,
der lyste Høvdingevne.
Med Vilje fast og Tanke klar
og Ryggen rak og Haanden snar
han staar i Alvors Stævne.

H.K.Busland